DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
v
Her har vi konverteret et farvebillede til sorthvid. I den blå kanal bliver de gule finner mørke, mens dykkerens blå shorts og vandet bliver lysere.
Billedbehandling – Sort på hvidt
Hvis vi kun aktiverer den grønne kanal, får vi et billede med det mest naturlige resultat.
Billedbehandling – Sort på hvidt
Den røde kanal gør, at alt det blå bliver meget mørkt. Bemærk hvordan det næsten udelukkende påvirker de blå shorts og den mørke del af vandet, væk fra overfladen.
Billedbehandling – Sort på hvidt
Dette billlede har vi behandlet med LAB-metoden. Derefter lavede vi et nyt lag, der blev blandet med blandningslaget Raster (ca. 20 %). I Farvetone/Mætning har vi derefter lagt en svag blå tone på.
Billedbehandling – Sort på hvidt
Billedbehandling – Sort på hvidt

Billedbehandling

– Sort på hvidt

af Fredrik Rossander og Martin Örnroth
Eftersom vi ser verden i farver, føles det oftest som det naturlige valg, også for vore billeder. Og ganske vist er det herligt at se på et billede, hvor man kan opleve undervandsverdenens fulde farvepalet. Men mange gange kan et sorthvidt billede give en ekstra dimension til dit fastfrosne øjeblik. Her giver vi tips til, hvad du kan gøre, for at give dine billeder det rette touch.

Er der ikke noget særligt ved sorthvide billeder? Det kan ganske vist fornemmes som lidt sværere at give dem et unikt udtryk, sammenlignet med farvebilleder. Men så snart man har fundet udtrykket, så er det som om, at man får et helt nyt billede frem! Hvis du fotograferer analogt, skal du på forhånd beslutte om de næste 36 billeder skal være sorthvide eller i farve. Med et digitalkamera kan du vente med at træffe valget til du sidder ved din computer og ser på hvert enkelt eksponerede billede. Der er mange metoder til at skifte fra farve til sorthvid, så her skal vi forsøge at udrede begreberne og give tips om gode teknikker og PhotoShop CS2-funktioner, som kan hjælpe dig frem til det perfekte resultat.

Gråskala

Den måske mest almindelige metode er at benytte funktionen, som ligger under Billede/Tilstand/Gråskala. (Image/Mode/Greyscale) Den største fordel med denne teknik er måske, at det går ret hurtig, og at resultatet oftest bliver nogenlunde. Ulempen er dog, at der ikke er meget mulighed for at styre eller kontrollere hvordan selve konverteringen finder sted. En anden ulempe er, at du ikke længere har mulighed for fx at simulere et rødfilter eller andre effekter, eftersom billedet ikke længere har de tre RGB-kanaler, men kun én gråskalakanal. Derfor kan det være klogt at vælge en metode, som bevarer R, G og B-kanalerne hvilket gør, at du også kan gå tilbage til originalbilledet, hvis du vil ændre konverteringen. Hvis du vil yde dine sorthvide billeder retfærdighed, så glem derfor funktionen gråskala. Her får du i stedet et par næsten lige så enkle, men langt mere elegante metoder.

Farvetone/mætning

En af disse metoder er at gøre billedet sorthvidt ved at anvende et justeringslag, som hedder Farvetone/mætning (Hue/saturation) og reducere mætningen til -100, hvilket gør billedet sorthvidt. Her ser vi straks fordelen. Selv om billedet måske indeholder mindre kontrast end det tidligere alternativ, så kan vi anvende de forskellige kanaler (R,G,B), hvis vi gerne vil simulere et filter, som kun påvirker den ene kanal (farven) i billedet.

En anden og måske lidt mere kompliceret metode er at anvende kanalen Lysstyrke (Brightness). Først skal vi konvertere billedet fra RGB til LAB. Du finder funktionen under Billede/Tilstand/LAB-farve (Image/Mode/LAB-color). Indtil videre kan du ikke se nogen forskel efter konverteringen. Forskellen ligger i den måde, kanalerne er opbygget. Gå til Lagpaletten og klik på fanebladet Kanaler længst oppe. Bemærk, at billedet ikke længere har en rød, grøn og blå kanal. Det vi er interesserede i, er kanalen lysstyrke. Marker den og gå derefter ind under Billede/Tilstand/Gråskala. Indtil videre er der ikke sket så meget, men det ordner vi ved at tage en kopi af billedet, (Windows: Ctrl-J – OS X: Command-J). Længst oppe i Lagpaletten finder...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også