El Gouna
– en menneskeskabt oase
Der mangler et ord i sproget. Vi har ikke noget dækkende begreb for den følelse, man får, når bagagebåndet i en lufthavn langsomt tømmes og man ser passagerer fra samme fly bevæge sig mod udgangen med deres oppakning, mens man selv står alene tilbage og kigger længselsfuldt efter sine tasker, der glimrer ved deres fravær. Til sidst kører båndet bare rundt med en enkelt forkølet papkasse på. Og den endelige bekræftelse af ens håbløse situation, får man, når båndet bliver stoppet, og man står alene tilbage i ankomsthallen med en gabende tom bagagevogn.
Hvad skal vi kalde det? Kuffertmisundelse? Lufthavnsfortvivlelse? Bagagefrustration? Måske findes der ikke et dækkende ord – men alle der har prøvet det, ved i hvert fald præcis hvilken følelse, jeg taler om.
Der er intet, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Men i går, da det gik op for mig, at min bagage ikke dukkede op i lufthavnen i Hurghada, havde jeg dog grumme svært ved at se fordelene ved, at min ene taske med alt min dykkeudrustning og et par små, men ret essentielle elementer i mit uv-fotoudstyr, var hevet af flyet under en mellemlanding. Den anden lille taske med lidt tøj og min tandbørste var dog kommet med, så selv om jeg ikke kunne dykke eller fotografere, kunne jeg da i det mindste få børstet tænder…
Efter tyve gange at have forklaret det mere eller mindre kompetente lufthavnspersonale, at jeg rejste på egen hånd, og derfor ikke bare kunne henvende mig til mit rejsebureau, lykkedes det endelig at finde en agent, der vistnok repræsenterede Austrian Airlines. Efter at have udfyldt en lost luggage-formular, var der ikke meget mere, jeg kunne gøre, og jeg forlod lufthavnen med de sørgelige rester af min oppakning.
Det var i går og nu, mens jeg venter på, at tasken skal materialisere sig i Hurghada International Airport, laver jeg mit første dyk i Rødehavet i måske otte-ni år uden kamera og i lånt dykkerudstyr. Og jeg synes faktisk, at det er rigtigt sjovt at dykke uden at fotografere!
Selv om jeg ikke fysisk har kameraet med mig i vandet i dag, er jeg dog efterhånden så erhvervsskadet, at jeg alligevel ikke kan lade være med at lede efter fotomotiver – måske var det en god idé fremover, at starte alle dykketure med et kamerafrit dyk? Nå, lad os nu ikke komme for godt i gang…
Optagelsesprøve?
Vi er ved Gota Nigara South, et af de nordlige revsystemer i Hurghada-området og dermed er vi på et af de lokale dyk, der ligger tæt på El Gouna.
Dykket er typisk for området. I Sharm el Sheikh er det de dramatiske vægge, der er den store attraktion. Sydpå i Marsa Alam-området er det sømrevet langs kysten og de frodige off shore-rev, der trækker. Men her i det relativt flade område, er det koralhaverne, der er i centrum. Det betyder, at det ofte er let dykning på moderate dybder.
Mens jeg ligger og svømmer rundt og føler mig lidt upåklædt uden mit kamera, filosoferer jeg over, hvordan det kan være, at det...