DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Find farvefejl
Find farvefejl
Find farvefejl
Den store grå figur viser omfanget i farverummet Adobe RGB (1998). Det farvede område viser sRGB, et farverum som mange desværre vælger at gemme deres billeder i.
Find farvefejl
Her ser man tydeligt forskellen mellem det store Adobe RGB (1998) farverum (grå farve), og det mindre farverum, man får, når billedet konverteres til CMYK for at blive trykt i et blad som fx DYK.
Find farvefejl
Går du ind under Niveauer og klikker på Indstillinger får du denne menu, hvor du kan lave mere avancerede valg.
Find farvefejl
Med hjælp af et kalibreringsærktøj kan du justere din skærm og printer, så dine printede udskrifter bliver næstan identiske med det, du ser på din computerskærm.
Find farvefejl
Originalbillede af havskildpadde, der lider under for meget blå farve.
Find farvefejl
Forrige billede viste originalen. Et godt foto af en havskildpadde, der dog lider under for meget blå farve. Ved at finde gennemsnitsfarven og invertere denne, får vi en mere naturlig farve.

Find farvefejl

Frederik Rossander og Martin Örnroth
Hvis du nogensinde over telefonen har forsøgt at beskrive en farve, så ved du hvor svært det er. Din opfattelse af, hvad der er ”æblegrønt” eller ”isblåt” er ikke nødvendigvis den samme som din vens opfattelse. Det samme gælder for din computerskærm og din printer...

Når det gælder farvejusteringer som begreb, er det nødvendigt at afgrænse sig, inden man går i detaljer om emnet. Der er nemlig kolossalt mange funktioner og teknikker, der kan reducere, lægge til eller kontrollere en eller flere farvetoner i Photoshop CS2. Vi deler derfor emnet op to afsnit: farvestyring og farvekorrektion

Farvestyring

Præcis som individer oplever farver forskelligt, oplever og gengiver en computerskærm farver anderledes, end en printer gør. Det betyder, at selv om billedet ser godt ud på skærmen, er der ingen garanti for, at det kommer til at se lige så godt ud på den færdig udskrift – medmindre vi er opmærksomme på det, og har korrigeret for det. Alle enheder har et vist farveomfang eller et såkaldt farverum, som kan gengive et vist antal farver. Man kan fx sige, at det menneskelige øje har det absolut største omfang, mens det farverum, der beskriver en printers omfang, er betydeligt mindre. Vi kan altså konkludere, at det er på grund af de forskellige enheders forskellige farverum, at et billede ser forskelligt ud på forskellige enheder.

Her er det vigtigt ikke at forveksle farvestyring med farvekorrektion. Med farvestyringssystemet korrigerer vi ikke et billedes farvetoner eller dårlige farvebalance. Farvestyringssystemet har kun til opgave at skabe et miljø, der gør, at vi bedst muligt kan forudse det færdige resultat. Vi vil gerne have, at skærmen så vidt muligt viser et billede, der ligger tæt på det færdige resultat, selv om den måske ville kunne vise et ”bedre” resultat, hvis det kun handlede om at se flot ud på skærmen  

Farveprofiler

Det enkleste farvestyringssystem er at forsøge at efterligne udskriften så godt vi kan, udelukkende med hjælp af skærmens indstillinger. Det er naturligvis ikke optimalt. Hvis det skal være mere præcist, skal både skærmens og printerens farveomfang måles og inkluderes i farvestyringssystemet, der korrigerer farverne i en såkaldt farveprofil.

En profil er en matematisk beskrivelse af en enheds farveomfang. En printerprofil fortæller fx farvestyringssystemet nøjagtigt hvordan netop denne printer oplever og gengiver farverne. I Photoshop CS2 anvendes såkaldte ICC-profiler. Det er et format, der er defineret af ICC (International Color Consortium) som en standard for arbejde på både Windows- og Mac OS X-platforme.

Det store problem er vel, at dette fortrinsvis anvendes inden for den grafiske industri og måske ikke er noget, en glad amatørfotograf gider at rode med. Det stiller høje krav til viden og udstyr og kan koste tid og penge. Men med dagens standard på isenkram – især skærme – kan man komme langt ved at prøve sig lidt frem, og forsøge at efterligne udskriften så meget som muligt – ikke omvendt. Resultatet bliver næppe 100 %, men det kan i mange tilfælde hjælpe et godt stykke hen ad vejen.

Vil man virkelig gøre det...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også