DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Hajfeber i Norge – ikke ligefrem dødens gab
Rødhajen er ikke særlig sky og dykkere kan komme helt tæt på den.
Hajfeber i Norge – ikke ligefrem dødens gab
Rødhajen lever sædvanligvis ned til 300 meter, men mellem november og januar kommer den op på lavt vand for at lægge sine ægkapsler.
Hajfeber i Norge – ikke ligefrem dødens gab
Rødhajen har store, smukke dybhavsøjne, som kigger søvnigt på dykkere, der nærmer sig.
Hajfeber i Norge – ikke ligefrem dødens gab
Rødhajen holder sig på samme sted i perioder, og rygterne går hurtigt, når dykkere har set en.

Hajfeber i Norge

– ikke ligefrem dødens gab

Tekst og foto Lill Haugen

Mens mange dykkere trækker ind i varmen, når vintermørket sænker sig, er der nogen, som bliver endog endnu mere aktive end før. På Sjøstrand ved Oslo finder ekstra mange dykkere tørdragten frem om vinteren for at sænke kroppen ned i den kolde og ofte grumsede Oslofjord. Sjøstrand er normalt ikke et spændende sted at dykke, men hvad gør det, når det er her, man finder oslohajen eller småprikket rødhaj, der er det rigtige navn. Ordet haj giver ofte associationer i retning af tænder og blod, og ikke til en lille bruskfisk på størrelse med en to-kilos torsk. Den har store, smukke dybhavsøjne, som kigger søvnigt på dykkere, der nærmer sig. Hajfinnen er der, men den er lille, plettet og afrundet. Rovfisken er langt fra så frygtindgydende, som dens artsfæller, man husker med gru fra Jaws.

Mange typer haj
– Der findes hovedsageligt syv hajtyper i Skandinavien, men ingen af dem udgør nogen fare for os mennesker, og de fleste trives desuden bedst på store dybder, beroliger Diana Zaera Perez fra Havforskningsinstituttet i Norge.
– Sommetider bliver der observeret haj fra sydligere farvande på kortvarige besøg her i Skandinavien, for eksempel blåhaj, men det er ikke særligt almindeligt. Men det er muligt, at besøgene bliver mere regelmæssige efterhånden som havet bliver varmere, fortæller Diana.

Sovende skønhed
Indtil videre må vi nøjes med den lille rødhaj. Den ligger på så lavt vand, at en sportsdykker kan aflægge den et besøg. Hajen findes ofte på omkring 15 meters dybde. Om dagen sover den smukke, plettede haj på bunden, omgivet af småfisk og krebsdyr. Men når natten falder på, vågner vilddyret op, og det er tid til at søge føde. Jagten går i gang, og Oslofjordens mindre skabninger kan ikke længere føle sig trygge i hajens selskab.
– Rødhajen kommer op på lavt vand på grund af befrugtningen. Dette foregår hele året, men mellem november og januar lægger de deres ægkapsler. Det er sandsynligvis derfor, de oftest bliver observeret af dykkere om vinteren. Rødhajen ligger ellers sædvanligvis ganske dybt, ned til 300 meter. Den er en af de mest udbredte hajer i Norge, fortæller Diana.
Undervandsfotografer
Men selv for os dykkere, som færdes jævnligt under vand i Oslo, er hajer et sjældent syn. Rødhajen holder sig på samme sted i perioder, og rygterne går hurtigt, når dykkere har set en. Men den kan alligevel være svær at finde, og glæden er stor en søndag eftermiddag, når hele tre hajer åbenbarer sig på et lille område på bunden. På flere af de efterfølgende dyk tæller vi hele fire unikke individer, og med fire fotografer på samme dyk får alle deres ”egen” haj – og vi slipper for at stå i kø for at tage billeder. Flere af Norges bedste og mest ivrige undervandsfotografer har nemlig samlet sig her for at dykke med hajerne: Lasse Iversen, Wenche Strand, Annika Persson (der er svensker), undertegnede og Elling Berg.
– Dette er spændende! Jeg har aldrig set en...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også