Hulda af Hven

Hulda blev bygget som en tomastet skonnert ved Pukaviks værft i Blekinge og hun blev leveret til et partrederi i Skillinge i det herrens år 1896. Hun var et kravelbygget fartøj i eg og fyr, og blev bygget af skibsbyggemesteren Karl Johansson. Længden var 21,13 meter og bredden 5,80 meter.

I omtrent 50 år sejlede hun på kysterne omkring Skåne og op langs med den svenske vestkyst. Lasten var normalt fyldt med cement og sukkerroer. Hun skiftede i denne periode ejer flere gange. I 1927 blev Falkenberg hjemmehavn for Hulda. Det var skipperne Gustaf E. Bengtsson og Carl A. Andersson, der købte fartøjet og dermed blev dets reddere. Bengtsson solgte i 1932 sin andel i fartøjet til Alvar Möller i Falkenberg. Dette år satte man samtidig den første motor på hele 30 hestekræfter i Hulda. Det forslog dog ikke og hun fik en stærkere motor tre år senere. Carl A. Andersson solgte i 1934 sin del i fartøjet til Olof ”Olle” Olofsson i Falkenberg. Han var den foreløbig sidste i mange generationer af en berømt sømandsslægt. I 1934 blev Hulda rigget om til galease. Efter at have sejlet med udgangspunkt i Falkenberg i ti år, blev galeasen Hulda i 1937 flyttet til Halmstad. I 1945 blev hun solgt til Hven og deraf kommer navnet, som hun har sejlet under siden da: Hulda af Hven.

Med til at gøre vraget interessant er, at Hulda er blevet anvendt ved en filmindspilning. Europafilm i Stockholm købte hende i 1956 og hun var med i den svenske film Der möllorna gå... Filmen havde Edvard Persson og Ingeborg Nyberg i hovedrollerne. Det blev Edvard Perssons sidste film, men det forhindrede ikke kritikerne i at nedsable den. Hulda totalforliste i 1961. Selve forliset var ret udramatisk. Hulda blev ramt af en storm og gik på grund og sank. Hulda blev ikke anset for at være værd at bjærge, men masterne blev kappet efter forliset og kan i dag ses udstillet på stranden på Lökholmen

dykket Dykningen på Hulda er let. Hulda er et af de vrag, man passerer når man begiver sig ud fra Dalarö med båd for at nå de ydre vrag udenfor Biskopsøen. Det drejer sig blandt andet om vragene Najade, Sappemeer, Melani. Det er dog sjældent, at man stopper op her for at dykke, på Hulda hvilket er synd, da det lille vrag er ret fint, i virkelig god stand, og helt klart seværdigt. Især da det kan ses i en film.

Dykket foregår lettest ved at stige ned langs bøjelinen. Hvis vejret er roligt kan man også lave en fri nedstigning uden reference direkte til vraget – specialt på dage hvor det kan ses fra overfladen. Dykket udføres bedst ved at starte på ydersiden af vragets skrog og tage en langsom rundtur langs bunden og iagttage lidt vragdele, skrot og korn, som ligger spredt her ud over bunden. Det er en ganske heftig oplevelse at svømme rundt om et helt skrog på så lavt vand. Man har god tid til at se sig omkring, til forskel fra dygning på vrag, som ligger dybere.

Der er flest detaljer at...