Kuldioxid

Karbondioxid eller CO2, som gassen også hedder med sin kemiske betegnelse, er en forbindelse mellem et kulstofmolekyle (C) og to oxygenmolekyler (O).
Vi kender bl.a. stoffet fra champagne, sodavand og fra andre kulsyreholdige drikke. Som navnet kulsyre antyder, så har CO2 en let syrlig smag, der fx er tydelig i cola. Når cola’en har stået for længe uden kapsel, og ikke længere bruser, så får den en flad smag, fordi CO2’en er væk og dermed også drikkens syrlige skarphed.
Når oxygenet forbrændes i kroppen dannes der kuldioxid, som transporteres tilbage med blodet og udskilles i lungerne. Det er denne CO2, der renses i filteret i en rebreather.
Den CO2, vi har i lungerne, styrer vores trang til at trække vejret. Det er altså ikke når vi har for lidt oxygen, men når vi har for meget CO2, at åndedrætsrefleksen bliver stimuleret.
For meget CO2 i kroppen kaldes for hypercapnia og det kan i værste fald medføre besvimelse. Og sker det under vandet, er der selvfølgelig risiko for at drukne.
Denne effekt skal vi være opmærksom på, når vi dykker. Får vi for meget CO2, begynder vi nemlig at ånde hurtigere og mere overfladisk. Det giver mere CO2 i lungerne, vi ånder hurtigere og så kører toget …

Narkose
CO2 menes i øvrigt at kunne medføre en tilstand, der ligner nitrogennarkose, kendetegnet ved angst og paranoia. Og samtidig øger for meget CO2 i kroppen risikoen for trykfaldssyge og oxygenforgiftning.
Når vi trækker vejret i en regulator eller i en snorkel, er det derfor vigtigt med et dybt, langsomt åndedræt for at modvirke denne effekt. Luften skal jo hives igennem ekstra døde luftrum i udstyrets slanger og mundstykker.
Ved fridykning skal du passe på et fænomen, der hedder shallow water blackout (besvimelse på lavt vand). Det kan opstå, når du ved hyperventilering af lungerne (dvs. mange dybe og hurtige åndedræt) har udvasket CO2 fra kroppen. Under neddykningen føles det som om du kan holde vejret længere, fordi det lave CO2-niveau ikke advarer om kroppens oxygenbehov i tide. Under opstigningen risikerer du at besvime, når oxygenpartialtrykket pludselig falder.

Mono
CO2 har en farlig fætter i CO eller kulmonooxid. Det er benævnelsen for forbindelser med kun ét kulstofmolekyle og ét oxygenmolekyle. CO opstår bl.a. ved forbrænding af fossile brændstoffer som olie og benzin. Det er således et af komponenterne i benzinos. Kulmonoxid er ikke giftig i sig selv, men det er alligevel farligt at indånde, fordi det forhindrer blodet i at optage og transportere den livsvigtige oxygen.
Ved en forgiftning med kulmonooxid bliver de røde blodlegemer, der står for oxygentransporten, efterhånden mættet med CO og vævene i kroppen bliver derfor underforsynede med oxygen. CO i ellers uskadelige doser kan blive livsfarligt, hvis vi får det i vores dykkerflasker.
Den giftige virkning knytter sig nemlig til partialtrykket, der stiger med dybden....