DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
Kystbevogtningen – hvor arbejde møder eventyr
Vinderholdet på vej tilbage til kajen efter en imponerende opvisning ved årets prestigefyldte konkurrence.
Kystbevogtningen – hvor arbejde møder eventyr
Dykker på vej ind i stålcontaineren for at eftersøge et forsvundet besætningsmedlem.
Kystbevogtningen – hvor arbejde møder eventyr
Dykkerlederen har fuld kontrol med dykkerne nede i vandet.
Kystbevogtningen – hvor arbejde møder eventyr
Martin Johnson venter på båden som sikkerhedsdykker, klar til at hoppe i, hvis dykkeren i vandet får brug for hjælp.
Kystbevogtningen – hvor arbejde møder eventyr
Her ses Martin Jonsson med helmaske som muliggør kommunikation samtidig med, at den beskytter dykkeren mod kemikalier i vandet.
Kystbevogtningen – hvor arbejde møder eventyr
Det kan jo ske, at lokummet brænder, selvom der normalt ikke er tale om en aktionsstyrke med blåt lys og sirener. Så gælder det om, at rutinerne er godt indstuderede.
Kystbevogtningen – hvor arbejde møder eventyr
I dag anvender man udelukkende kompositflasker for at reducere belastningen på dykkerne og forenkle håndteringen på land.

Kystbevogtningen

– hvor arbejde møder eventyr

af Joakim Andersson
DYK har fået lov at være med på flere dages dykkeøvelser hos den svenske kystbevogtning. Det gav et spændende indblik i det arbejde, de udfører på – og ikke mindst under – vandet. De har deres egne teknikker og er stærkt afhængige af, at teamworket fungerer upåklageligt.

Lige efter frokost ankommer jeg til Märsgarn i Stockholms sydlige skærgård, nærmere bestemt inde i Horsfjärden. Her har Kystbevogtningen et anlæg, og ved kajen ser jeg et blåt fartøjsskrog med de velkendte gule skråstillede felter på stævnen, som sladrer om, at kystbevogtningen er her. Björn Meijer er dykkerleder for nord- og østregionen og desuden ansvarlig øvelsesleder for dykkeugen. Han byder mig velkommen i teorilokalet, og jeg får derefter en rundtur, og Björn beretter, hvad der kommer til at ske de nærmeste dage. Den kommer til at stå på udrykninger til biler, som er kørt i vandet, dykning i trange stålcontainere, undersøgelser af vrag og meget mere. Det hele lyder så sjovt og spændende, at jeg lige nu ikke kan forestille mig et bedre sted at være!

Rolig og stabil
Kystbevogtningen er i Sverige inddelt i fire regioner. Nord, øst, syd og vest. I disse regioner er der totalt 26 stationer, og der er omtrent 900 personer, som arbejder inden for myndigheden, hvoraf de ca. 70 er dykkere. På trods af uniformerne er Kystbevogtningen en civil myndighed. En kommende kystbevogter ansættes som aspirant, og gennem de næste to år får hun eller han en uddannelse, som delvis er tilpasset aspirantens kompetence. Samtlige nyansatte begynder dog altid med en ti måneders kystbevogtningsuddannelse. Derefter følger uddannelse i bl.a. søfart og motorlære på en af søfartsskolerne. Der optages mellem 25 og 50 aspiranter hvert år.
Den vigtigste egenskab som kystbevogter er at have egodrive, men samtidig at være rolig og stabil, mener Björn og fortæller:
– Vi møder masser af forskellige mennesker, men erfaringer fra professioner som sygeplejerske, politi, vagtværn og lignende er en vældig god start, hvis man er interesseret i at arbejde med kystbevogtning. Naturligvis er søfartsuddannelser og erfaringer fra havet også meriterende, beretter Björn Meijer.
Efter at have arbejdet i kystbevogtningen kan man videreuddanne sig til redningsdykker. Det er altså ikke muligt direkte at søge tjeneste som dykker. Kystbevogtningen har ingen egen dykkeruddannelse, men benytter sig i hovedsagen af forsvarets bjærgningsdykkeruddannelse. Det indebærer syv ugers uddannelse, efter at man har fået godkendt fysiske test, psykologiske prøver og interviews. Disse uger kompletteres derefter med yderligere tre ugers røg- og kemidykkeruddannelse.
Björn startede selv i tjenesten i 2004 og havde allerede erhvervsdykkercertifikat. Det gjorde, at han kunne begynde at dykke i kystbevogtningen allerede i 2005. Han havde dengang et tydeligt mål: Mit arbejde skal være mit livs eventyr! Og hvordan ser han på det i dag, nu hvor der er gået en del år. Har han nået sit mål?
– Absolut, svarer Björn, men man ved aldrig, hvad man kommer til at opleve i dagens løb, og hvad tid man kommer hjem. Han fortsætter med at beskrive arbejdet:
– Det er ikke et actionjob med blå blink og hylende sirener, men man oplever spektakulære ting....

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også