DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystlektion #31– Munkholmbroen
Kystlektion #31– Munkholmbroen
Kystlektion #31– Munkholmbroen
Kystlektion #31– Munkholmbroen

Kystlektion #31

– Munkholmbroen

Tekst og foto Lars Laursen

Munkholmbroen er en af Sjællands bedste stranddyk. Ved første øjekast ser stedet måske ikke ud af så meget, men når man kommer under overfladen er der et mangeartet liv i vandet ved og omkring Munkholmbroen.

Når du har parkeret på den store parkeringsplads over for Langtved Færgekro skal du gå ad stien mod syd og følge sporet mod stranden. I vandet bliver der langsomt dybt. Der skal vades 25-30 meter før vandet når en dykker til livet. Herefter skal du ikke svømme langt før der kommer en skrænt, hvor dybden for enden ligger på fem-seks meter.

Broen hviler faktisk kun på et jernskelet, hvilken man ser, når man dykker under den. Du kan dykke under hele broen i kørselsretningen under vandet. Hver bropille består af seks åbninger i et jernskelet, der holder betonpillen. Hver åbning er så stor, at en dykker med udstyr let kan svømme igennem. Hvorfor der ikke er beton hele vejen ned til bunden, ved jeg ikke. Broen er bygget for over 55 år siden, så hvor lang tid dette jern holder, må tiden vise. Under vandet er betonen overgroet af blåmuslinger i tusindvis. Imellem muslingerne finder man små søanemoner og masser af søstjerner.

Ved hver bropille er der noget lavere end mellem bropillerne. Det virker som om der er dumpet noget byggemateriale ud på de steder, hvor bropillerne er placeret. Det dybeste sted findes i sejlrenden midt mellem bropillerne.

Der er meget marint liv i området. Bunden er dækket af et tykt lag af blåmuslinger, der igen er med til at sikre en fin sigt ved at filtrerer vandet. Blåmuslingerne lokker også andre dyr til som fx skrubber og søstjerner. Hundestejler, tangnåle, tangsnarer, torsk, havørreder, stenbiddere, hornfisk, multer, søanemoner, søharer, sild, ål, ålekvabber, kutlinger, rejer, nøgensnegle og ovenikøbet både sæler og marsvin er nogle af de andre dyr, jeg har set på mine mange besøg ved Munkholmbroen.

Der er nogle mennesker, der skal af med tyvekoster som tror, at når effekterne er smidt i vandet fra en bro, så er de borte for altid. Det er ikke tilfældet ved Munkholmbroen. På bunden kan du finde næsten alt hvad et menneske eller to kan løfte over rækværket på broen. Det mest heftige jeg har set er en firecylindret motorcykelmotor. Den blev bjærget af to dykkere. 

Hvis du under dykning ved Munkholmbroen tager spændende fund med op, skal du vide, at broen ligger midt i grænselandet mellem Holbæk og Roskilde politikreds. Politiet vil sikkert spørge dig om på hvilken side af broen du har gjort dit fund...

Nord for broen er bunden tæt bevokset af et tykt lag blåmuslinger med ret flad bund. Syd for broen er bunden mere kuperet med næsten meterdybe huller. Om foråret kan man være heldig at finde stenbidere, der ligger på æg i disse huller.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også