Lysekil
– mangfoldighed på Sveriges vestkyst
Ahhh… Forårssol, roligt vejr og et altid lige befriende hop ned i vandet. Efter at have bagt lidt for længe i solen i min tørdragt og derefter uelegant at have kæmpet med udstyr og finner på båden, er det altid en sand fornøjelse endelig at kunne plumpe i vandet. En slags vægtløs lethed indfinder sig, og det kølige vand svaler skønt. Under nedstigningen driver vi med den svage strøm langs Flatholmens inderside. Bunden falder ret stejlt ned mod dybet og vi passerer gyldengule felter med kolonier af korallen dødningehånd.
Omkring 30 meter nede stopper vi op blandt farvestrålende søstjerner, strittende søpindsvin og en overflod af filtrerende organismer. Klippesiderne er dækkede af små bægerkoraller, søpunge og yppige hårstjerner i forskellige farver. Stolte røde hornkoraller står som træer i landskabet med deres polypper ude. Et stykke ude fra klippen på den bløde bund, vajer søstråene forsigtigt som om de ikke ville mudre bunden op og ødelægge sigten. Flatholmen næres af vand fra både fjord og hav, og derfor findes der på dette sted den måske mest interessante fauna i hele skærgården.
Dette dykkested ligger – præcis som Lysekil selv – på en strategisk position i centrum af dykkebegivenhederne. Bundtiden er altid for kort, og vi tvinges alt for tidligt til at vende om og forlade filterstationen. Længere oppe på 15 meters dybde møder vi de virrende og planteædende søharer, Aplysia punctata. De er så talrige, at de danner små ”søharebunker” på sine steder. Vandet bliver koldere, da vi nærmer os overfladen. I det klare forårskølige overfladevand på sikkerhedsstoppet nyder vi synet at hundredvis af stribede nøgensnegle, Polycera quadrilineata. De minder om et nyt stykke vingummi fra en endnu ikke lanceret pose matadormix.
Salt og skær
Lysekil er lunefuld, ja somme tider fuld af modsætninger. Egentlig er byen en slumrende flække på vestkysten, men på sine steder er den en mikroskopisk industriby og mest af alt er den en idyllisk sommerdestination, der er præget af salt og skær. Det hele findes inden for rammerne af ét og samme sted.
Lysekil har siden 1500-tallet spillet en central rolle på vestkysten. Det tog tidligt fart her med søfart og sildefiskeri. På grund af de talrige sild i midten af 1700-tallet, fik byen et opsving og der blev etableret talrige salterier og trankogerier. Befolkningen blev i 1790 optalt til 536 indbyggere, hvilket var en fordobling på kort tid.
Det er først senere, at stedet har fået karakter af sommerferieby, men allerede siden midten af 1800-tallet har Lysekil været et populært badested.
I dag er der omkring 7.500 fastboende i byen, og om sommeren er Lysekil en blomstrende by med et mylder af turister og soldyrkere. Ud over turisme, er man beskæftiget med fiskeindustri, marin forskning og uddannelse og så lettere petrokemisk industri.
Dyk midt i byen
Släggö ligger et stenkast fra Oxygènes dykkercenter og herfra kan man...
