DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Sverige  Sverige
Lysekil – Vestkyst med variation
Hvis du kigger nærmere på den røde hornkoral, kan du se koralpolypperne komme ud i fuldt flor på grenene.
Lysekil – Vestkyst med variation
Blåstakken, måske den flotteste fisk i vore farvande?
Lysekil – Vestkyst med variation
Den smukke nøgensnegl Limiacia clavigera er almindeligt forekommende i Lysekil, især på yderskærene.
Lysekil – Vestkyst med variation
Gullmarsfjorden om natten og om efteråret. Der er forudsætningerne de rette, hvis man gerne vil møde blæksprutter.
Lysekil – Vestkyst med variation
Troldhummeren er et almindeligt bekendtskab i sprækker og under sten.
Lysekil – Vestkyst med variation
Der er store kolonier af dødningehånd på dykkestedet Jämningarna.
Lysekil – Vestkyst med variation
Det er tydeligt, at meget af arkitekturen i Lysekil kredser omkring havet.
Lysekil – Vestkyst med variation
Skaldyrsboderne er et velkendt indslag langs med strandpromenaden i Lysekil.

Lysekil

Vestkyst med variation

Tekst og foto: Stefan Beskow

Jeg husker det som var det i går. Dykket som fik mig til at falde pladask for dykning. Det var ved Jämningarne i Lysekils skærgård, at det hele skete. Nede i vandet oplevede jeg et dyk, hvor det hele gik op i en højere enhed. Et sydende fiskeliv, rigtigt god sigt, vægge dækkede med læderkoral og hummer, som helt ubekymrede spadserede omkring. Det var dette sted, der i de nærmeste 15 år fik mig til at investere min tid og mine penge på dykning.

Mens jeg pakker mit dykkerudstyr ud foran Oxygenes Dykkercenter, slår det mig, at jeg faktisk ikke har dykket specielt meget i skærgården ud for Lysekil på trods af mine særdeles gode dykkeoplevelser herfra. Det er hidtil blevet til et par sporadiske båddyk og en håndfuld kystdyk i Gullmarsfjorden, det er det hele. Ofte har der været andre steder langs den svenske Vestkyst, som har lokket mere, og jeg forstår egentligt ikke hvorfor.
Inde på dykkercentret bliver vi hjerteligt modtaget af Oxygenes ejer Daniel, eller ”Tiger”, som han også kaldes. Han fortæller, at vi er ret heldige i dag, eftersom båden var helt fuldt booket så sent som i går, men at en stor dykkerklub måtte aflyse, og at vi nu har hele båden og skærgården for os selv!

Når vores bådfører Flex spørger, hvor vi gerne vil hen, er jeg ikke i tvivl. Lidt forsigtigt forhører jeg mig, om vi ikke kan sejle Jämningarna? Det er et sted, som jeg gerne vil genopleve og se om det virkelig er så godt, som jeg husker det fra mit dyk femten år tidligere. No problem! Vi sejler af sted med den hurtige båd, og det varer ikke længe, inden vi er der. Vi nyder i fulde drag at være den eneste makkerpar om bord. Det er unægteligt ret luksuriøst med så meget plads! Med spændt forventning laver vi et makkertjek og ruller derefter ud i det sommervarme vand.
Når jeg først er kommet under overfladen forstår jeg, hvorfor det netop var Jämningarne, som vækkede dykkeren i mig. På den smukke væg udkæmpes en stille kamp om pladsen, og på visse steder er bevoksningen så intens, at klippen nedenunder overhovedet ikke kan ses. På de første ti meter er klipperne fuldstændig oversået med søpung. De danner et flot hvidt tæppe, der breder sig hele vejen ned til springlaget.

Temperaturen synker hurtigt ned til 15 grader, når vi forlader algebæltet og kommer ned til de mere barske klipper, som prydes af især læderkoral i variationer fra kridhvid til kraftigt orange. Det føles som en tidsrejse tilbage i tiden – det var jo netop sådan, jeg huskede det! Sigten er også god og jeg vurderer den til at være omkring ti meter – det må anses for at være ret godt her midt på sommeren. Ud over den smukke væg noterer jeg taskekrabber, hummer og en stime hvilling i min logbog. Vi afslutter dykket i en lille bugt, som bedst kan beskrives som et akvarium. Et rigtigt smörgåsbord af fisk med de fleste sommerarter, som kan findes langs den svenske vestkyst.

Lysekil på land
På vej tilbage kæmper jeg for at tilbageholde en smørret smil, og jeg undrer mig over, at jeg ventede så længe med at besøge dette sted igen. Jeg bliver afbrudt i mine overvejelser af Flex, som spørger, om jeg måske kunne tænke mig en kop kaffe? Jeg siger ja tak, og nu kan jeg ikke længere holde smilet tilbage. Nøj, hvor har jeg det godt!
En kombination af gode dykkesteder relativt tæt på og en hurtig dykkebåd gør, at vi faktisk har en del tid, som vi kan bruge på at spadsere omkring i Lysekil...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også