DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
Her giver modlyset en fin silhueteffekt samtidig med, at blitzene oplyser en del af forgrunden. Sorthvid-billeder forstærker kontrasterne og fungerer især godt på vrag
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
Samme billede, forskellige resultater. Det første er blevet hvidbalanceret for at få bedre farver. Det andet er konverteret til sorthvidt. Hvilket synes du bedst om?
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
Samme billede, forskellige resultater. Det første er blevet hvidbalanceret for at få bedre farver. Det andet er konverteret til sorthvidt. Hvilket synes du bedst om?
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
Det gælder om at være hurtig og lægge sig i position. Det er jo meget sjovere at tage billeder af et skildpaddehoved frem for en skildpadderøv.
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
Fri fotografering i naturlig lys uden blitz, ja faktisk også uden dykkerudstyr. Ved at fridykke ned får du en mere intressant vinkel. Og med en relativt kort lukkertid (1/125 sekund) kan man få et skarp foto og fange solstrålernes leg.
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
Når man tager billeder af så små motiver som her, kan det være svært at få skarpheden på det rigtige sted. Generelt er det vigtigt, at øjnene er skarpe.
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
Makro handler ofte om tålmodighed og omhyggelighed. Det er en meget anderledes, men meget behagelig måde at dykke på – det kræver dog også en tålmodig makker ...
Markos fotoalmanak 2. del – første forsøg under vandet
En undereksponeret baggrund er med til at fremhæve motivet. Ved at have mere plads foran fisken, opnås en dynamik i billedet, som fanger fiskens bevægelse. Den har et sted at svømme hen.

Markos fotoalmanak 2. del

– første forsøg under vandet

tekst og foto Marko Wramen
I det andet afsnit af DYKs serie om at komme i gang med uv-foto, deler Marko Wramén ud af sine første erfaringer under vandet med et rigtigt kamerasystem i hånden. Lær sammen med Marko, hvordan du kan få bedre billeder med et par enkle tricks.

I forrige nummer af DYK gennemgik jeg, hvilken udrustning, der kan være nødvendig for dem, som vil fotografere seriøst under vandet. Med alt udstyret indkøbt, pakkede jeg kufferten og rejste ned til en uges liveaboard-tur på M/V Tala i Rødehavet. Målet var at lære kameraet, huset og blitzene at kende, og prøve at få nogle nogenlunde brugbare billeder i kassen.

Efter et tjekdyk starter jeg i den svære ende med at prøve at tage vidvinkelbilleder med blitz på et vrag – minestrygeren El Miniya ud for Hurghada. Sigten her tæt på havnen er halvskidt efter normale forhold i Rødehavet, og der er mange partikler i vandet. Det bliver hurtigt klart, at det gælder om at have styr på blitzenes position i forhold til kameraet. De skal så langt ud som muligt, og gerne sidde lidt bagved kameraet. Mindste fejlplacering og billederne rammes af snestorme i kanten, fordi blitzlyset reflekteres af partiklerne i vandet. Man kan naturligvis rense lidt op i efterbearbejdningen, men det er meget bedre at få gode billeder fra starten.

Der går mange billeder, inden jeg har nogenlunde styr på det. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg måske skulle have købt endnu længere blitzarme end den standardlængde, jeg har nu (to længder á 20 centimeter til hver blitz). Måske køber jeg endnu en længde til hver side? Det er som om armene ikke kan blive lange nok, når man tager vidvinkelbilleder, men i praksis er afstanden begrænset af kablernes længde og blitzenes rækkevidde. 

Fang det naturlige lys

Min næste indsigt er, at det er afgørende også at indfange det naturlige lys for at få et flot vidvinkelbillede, og at jeg dermed må prøve mig frem med eksponeringsværdierne, indtil vandet får den der herlige dybblå nuance. Hvis det bliver for lyst, ser havet fimset  ud, for mørkt og vandet bliver næsten sort og billedet taber detaljer. Her gælder det altså også om at tage mange billeder og prøve sig frem.

For at gøre det lettere, så sætter jeg både ISO’en og lukkertid på et fast værdi. ISO på 400 og tiden på 1/125 sekund for at være sikker på at undgå bevægelsesuskarphed. Derefter  eksperimenterer jeg ved at ændre blændeværdien og kigger på skærmen efter hvert billede. Egentlig bør man se på histogrammet i stedet (det diagram, som viser eksponeringen rent teknisk). Det er meget mere præcist, men jeg har ikke rigtigt vænnet mig til at bruge histogrammet. Efter meget blitzeri kommer jeg frem til, at en blænde på f8 fungerer fint i netop dette her lys. Derefter kan jeg beholde kameraet på de indstillinger og koncentrere mig mere om kompositionen.

Find linjerne og vinklerne

Som altid når det gælder fotografering, handler det om at finde overraskende og anderledes vinkler – uden at det bliver for kunstigt og overdrevet. Derfor svømmer jeg rundt et stykke ude fra vraget og prøver på forskellige dybder. Minestrygeren ligger på siden med forenden flot rejst i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også