DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
Mit drømmejob – barsk møde med virkeligheden
Mit drømmejob – barsk møde med virkeligheden
Mit drømmejob – barsk møde med virkeligheden
Mit drømmejob – barsk møde med virkeligheden

Mit drømmejob

– barsk møde med virkeligheden

Tekst Jane Harrison

Jane havde arbejdet hårdt for at blive dykkerinstruktør med udstationering i udlandet. Hun valgte sin første arbejdsplads med omsorg. Men det blev ikke helt, som hun havde forestillet sig …

Dag 1
Yianis er en høj, mavesur græsk fyr, der aldrig tager sine solbriller af eller smiler. Penny er en ung og entusiastisk Rescue Diver. De hentede mig begge i lufthavnen. Første halve time af bilturen forløb i tavshed, men så forsikrede de mig, at vi nok skule blive et godt team.
Jeg lo og sagde, at jeg så frem til at træffe de øvrige i teamet. De berettede, at vi var hele teamet. Der var ingen andre instruktører, divemasters eller andre overhovedet, der arbejdede for Yianis!
Inden jeg accepterede jobtilbuddet havde jeg studeret deres website i evigheder. Ifølge deres hjemmesider var centeret tilknyttet flere store hoteller og de tilbød alle de gængse kurser på både fransk, tysk og engelsk. På webben var der adskillige billeder af forskellige swimmingpools, dykkebåde, elevgrupper og instruktører. Yianis havde fortalt, at han drev syv dykkercentre, så jeg havde set frem til at blive en del af en livlig samling dykkere.
Penny begyndte at fortælle hvor storartet mit dykkercenter var – og hvor det lå i forhold til der, hvor hun arbejdede som personlig assistent og divemaster for Yianis.
– Så jeg skal drive mit dykkercenter helt alene?
– Næh – du deler med en vandsportsskole, men de arbejde ikke for mig, så du skal ikke tale med dem, oplyste Yianis.
Godt så. Det lød ikke helt optimalt, men jeg har tilbragt tilstrækkelig meget tid på diverse forskellige dykkercentre til ikke at forvente mig total perfektion.
Vi udpakkede mit habengut ved mit nye domicil. Jeg fik at vide, at det blot lå to kilometer fra centret, men alligevel tog det en halv time at køre dertil i bil. Der var masser af udstyr og en kompressor, en skyggefuld terrasse med borde og stol, og det hele lå lige ud til havet. Det så fint ud.
Så levererede Yianis sin velkomsttale. – Du tale med mig. Hvis nogen anden tale  med dig, du sige det til mig. Ingen narkotika og ingen sprit. Ingen fjolleri med fyre. Du forstå? Spørgsmål?
– Fortæl hvordan I kører kurserne her.
– Discover Scuba du lære dem tømme masken og…
– Javist – jeg ved godt hvad Discover Scuba er. Men hvor holder I til? Hvor længe bruger I normalt?
– Du gør det i havet. Du lære dem tømme mask uden regulator. Så tag dem på svømmetur. Ned i og op af vandet på højst 15 minutter. Du altid give dem mindste flaske, så de komme hurtigt op og ikke spilde din tid. Giv altid kunder mindste luftflaske og få dem ud af vandet hurtigst muligt.
Jeg måtte være træt og have misforstået ham. Han kunde vel ikke have opfordret mig til at lade eleverne løbe tør for luft så hurtigt som muligt? Eller?
– Hvor er undervisningsmaterialerne?
– Hvad du mene? Du gøre alt i havet.
– Jamen – hvor er elevernes manualer, elevprotokoller, videofilm og alt sådan noget?
Han stirrede på mig et øjeblik og sagde derefter:
– Jeg vise dig, hvor du skal arbejde.
– Derovre ikke sandt?
– Nemlig. Det er godt for dig at køre kursus...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også