DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Praksis  Praxis
Perfekt opdrift – dykkerens vigtigste færdighed
Under sikkerhedsstop i åbent vand, hvor der ikke er noget at støtte sig til, får man for alvor brug for at have styr på sin opdrift.
Perfekt opdrift – dykkerens vigtigste færdighed
Finnebalancen er næsten alle dykkeres første møde med grundlæggende opdriftskontrol. Her lærer man, hvordan åndedrættet påvirker opdriften.
Perfekt opdrift – dykkerens vigtigste færdighed
Selv om det absolut ikke er meningen, at man skal dykke sådan her, kræver det faktisk en del balance. Under alle omstændigheder er leg en af de vigtigste måder at lære på, så det gør ikke noget, at man er lidt pjattet en gang i mellem.
Perfekt opdrift – dykkerens vigtigste færdighed
Der er utallige sjove øvelser på et opdriftskursus. Prøv om du kan stå på fingrene – og prøv dernæst om du kan svæve lige over bunden med hovedet nedad.

Perfekt opdrift

– dykkerens vigtigste færdighed

Tekst og foto: Jesper Kjøller

Husker du dit allerførste dyk? Du blev sikkert lidt overrasket over, at du ikke var helt så elegant og graciøs som de dykkere, der på film svæver afslappet og ubesværet rundt som vægtløse astronauter. God kontrol med din opdrift og afbalancering er uden tvivl dykkerens vigtigste færdighed. I denne artikel vil du få en række gode råd og teknikker, der vil forbedre din dykning.

Mange instruktører har det med at give deres elever for meget bly på. Det er forståeligt nok, da der er øvelser på et grundkursus, der er lettere, når man sidder stabilt på bunden. Men hvis instruktøren ikke senere får fortalt sine elever, at de kan klare sig med mindre bly, så har vi balladen. Alt for mange dykker med en permanent “blyforgiftning”. Jeg har set dykkere med 16 kg bly, der burde kunne klare sig med 8 kg! Når man forsigtigt påpeger “overvægten”, er svaret ofte: Sådan har jeg altid dykket. Første skridt i forbedring af opdriftskontrollen er at indse, at man konstant kan arbejde med blymængden. Den skal hele tiden tilpasses det aktuelle udstyr og den dykkererfaring, man efterhånden får.

Opdriften
Opdriftstjekket er en obligatorisk færdighed på et grundkursus. Men desværre glemmer mange proceduren efterfølgende. Tjekket bør laves hver gang du ændrer på dit udstyr – fx ved anvendelse af ny dragt eller anden flaske.
Sådan gør du: Læg dig i overfladen et sted, hvor du ikke kan bunde. Det er bekvemt at være tæt på en båd eller badebro. Med alt udstyr på plads lukker du luften ud af din vest. Så fjerner du bly, indtil du ligger med vandoverfladen i øjenhøjde. Din makker kan hjælpe med at håndtere det ekstra bly. Du skal ikke have mere bly på, end du lige akkurat synker, når du ånder ud. Det er bedst at gøre det i slutningen af dykket, idet din tank bliver to-tre kilo lettere under dykket, afhængig af flaskens størrelse. Laver du tjekket i slutningen af dykket, er du sikker på, at du kan blive hængende på sikkerhedsstoppet med kun 30 bar på flasken.
Jordens tyngdefelt
En af de hyppigste årsager til, at mange dykker med for meget bly, er dårlig nedstigningsteknik. Når en rumfærge skal sendes i kredsløb om jorden, bruger den hovedparten af sit brændstof bare for at undslippe jordens tyngdefelt. På samme måde bruger urutinerede dykkere ofte tre-fire kg bly for meget, bare for at kunne komme 20 cm ned under overfladen! Således sikrer du dig, at du anvender den rigtige teknik til nedstigning:

  1. Luk al luft ud af vesten. Hold din inflatorslange godt opad og kig evt. op på den. Det vil nemlig løfte din venstre skulder og hjælpe den sidste luft med at komme ud. Kend din vest godt, så du er sikker på, at der ikke er et par liter luft fanget i den.
  2. Hold dine ben i ro. Mange er ikke klar over, at de faktisk ligger og svømmer med finnerne, mens de ligger i overfladen. Udover at det vanskeliggør nedstigningen, gør det dig også unødigt forpustet.
  3. Stå lodret i vandet. Stræk vristen, så finnerne peger lige nedad. Hvis du ligger foroverbøjet, fylder du for meget i vandet og vil have sværere ved at komme ned.
  4. Slap af. Man bliver let stresset, når man føler, at man ikke kan komme ned. Det giver mere luft i lungerne og gør bare ondt værre.
  5. Svøm opad. Gør alt det ovenstående, men slut af med at tage et ordentligt benspark opad. Svøm simpelthen lodret...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også