DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
Praktikplads – i Rødehavet
Praktikplads – i Rødehavet
Praktikplads – i Rødehavet
Hver morgen ringede vækkeuret 6.30 for at han kunne nå dykkebåden. Her skifter Ossian flaske mellem to dyk.
Praktikplads – i Rødehavet
Det er ikke mange dykkesteder, der byder på så spændende og afveklsende miljøer som Rødehavets undervandsverden. Her er det en blåplettet pilrokke.
Praktikplads – i Rødehavet
Praktikplads – i Rødehavet

Praktikplads

– i Rødehavet

af Ossian André
Det blæste ret meget, da vi gik ud med båden. Foran os havde vi næsten en times sejlads til Dolphin House, et velkendt dykkested ud for Hurghada i Ægypten. Det var min tredje dag som praktikant og på tide at dykke det første dyk.

I niende klasse skal alle svenske skoleelever i erhvervspraktik i to uger. Formålet er at give dem en smagsprøve på det arbejdsliv, der venter efter skolen. I ottende klasse havde jeg været i praktik i en dykkebutik i Lund. Der lærte jeg en masse om vedligeholdelse af udstyr, planlægning af dykkeaktiviteter og alt det andet, der hører med til branchen. Der var også mulighed for at følge med i poolen et par gange. I løbet af de uger blev tanken om at jeg kunne blive dykkeleder født. Et par måneder inden havde jeg taget mit Open Water på Colonas dykkercenter i El Gouna. Alle som arbejder der taler skandinavisk og det er godt, eftersom det reducerer risikoen for misforståelser. Skal man være fokuseret på at gøre alting rigtigt i forbindelse med dykningen, kan det være lidt svært også at skulle tale engelsk.

Velkommen!

Vi mailede ned til dykkercentret og spurgte om det var muligt at komme i praktik hos dem. Jeg var ærlig talt forberedt på en negativ respons, og var næsten indstillet på at skulle i praktik på en café hjemme i Lund. Men pludselig var der en mail fra Colonas Manager Crille, som skrev, at jeg var meget velkommen når som helst!
Så nu sad jeg der på soldækket på dykkebåden mens Martin gennemgik dykket på sin white board med alle, som skulle dykke. Det var de samme rutiner inden hvert dyk. Hvordan dykket ville foregå, hvilke tegn der skulle bruges, maksimal tid og dybde, hvem der skulle dykke sammen, at man ikke måtte røre noget, sikkerhedsstop og hvor meget luft, vi skulle have tilbage i flasken, når vi nåede op til overfladen igen.

Mistede respekten
At få mulighed for at dykke flere dyk om dagen i to uger, ændrede mine perspektiver på det her med sikkerheden. I starten var jeg urolig for, at jeg havde overset eller glemt noget. Eller at gøre noget forkert som fx at vise tommelfingeren for at signalere, at alt var ok. Efter et par dage begyndte det hele at blive rutine og jeg syntes næsten det var lidt overdrevet med alle de sikkerhedsforanstaltninger. Jeg mistede respekten. Men efter yderligere et par dage, indså jeg hvor vigtigt det er at være lige omhyggelig hver gang. Fra at det blot var spændende at komme ned på 15 meter, blev det i stedet målet at udføre dykket så perfekt som muligt. At have fulgt alle planer, at kunne tage ansvar for min egen sikkerhed og ikke være afhængig af andre, der skulle huske for mig.
Tidlige morgener
Selv om jeg skulle op klokken halvsyv hver morgen, kan man have det værre i skolen. Vandet var hele tiden omkring 27 grader og solen skinnede fra en klar, blå himmel. Det blev til meget tid på båden. Oftest lå dykkestederne et par timers sejlads ud fra El Gouna. Men det gjorde ikke så meget. Jeg anvendte tiden til at læse på teorien i forbindelse med mit Advanced-kursus, så inden praktiktiden var overstået, havde jeg klaret alle prøver, der var nødvendige for at at få certifikatet.
Den første uge gik mest med...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også