Tæt på
– bevidstløs op fra 54 meter
Siden Toppedahl Dykkerklub i Norge fandt vraget af Mosel i 2001, har jeg ønsket at dykke på det. Mosel var et tysk patruljeskib fra anden verdenskrig hvor der både skulle være kanoner og andet spændende at se.
Det er dog noget vejrafhængigt om dykning på Mosel er muligt, da vraget ligger udenskærs.
Vejret var fint da vi ankom til Kristianssand og det så ud til at blive alle tiders weekend. Vi fik hurtigt tjekket ind i vores hytte og kort efter havde vi vores båd i vandet for få et dyk på Seattle. Om eftermiddagen dykkede vi på Tom B og om aftenen tog Fredrik og jeg et natdyk lige uden for hytten. Da vi kom op igen og fik blandet gas, var klokken blevet et om natten. Dagen efter stod vi op kl. 7. Dagen før havde vi også kun sovet fire-fem timer. Nå, men vi var jo også kommet for at dykke, og ikke for at sove.
Søvnunderskud
Næste dag var det ikke vejr til Mosel, så vi kørte til Flekkefjord og tog et dyk på Gudrun. Da vi kom tilbage og havde fået sat båden i vandet igen, var klokken blevet mange. Vi havde et fint natdyk med millionvis af små krebs, der blev tiltrukket af vores lygter, hvilket gjorde, at vi til tider var total omgivet af krebs – en fed oplevelse. Da vi kom tilbage, var det blevet tid til aftensmad – klokken var 22:30. Efterfølgende skulle der blandes gas turen til Mosel til dagen efter. Jeg blandede en EAN24. Min makker Lars, som er trimix-dykker, snakkede om, at jeg også skulle lave en trimix-blanding, men jeg besluttede, at da jeg ikke har taget trimix-kursus endnu, ville jeg ikke dykke med noget, jeg ikke kendte noget til. Jeg kom i seng kl. ca. 2:00 og vi skulle jo op igen kl. 6:00 for at nå at dykke, pakke, gøre hytten ren og nå færgen om søndagen.
Næste dag var vejret super – sol fra en skyfri himmel, og næsten ingen vind. Vi havde aftalt, at Lars og jeg skulle dykke først. Da vi næsten var klar til at hoppe i, fik vi at vide, at der var kraftig strøm, og at Jan ikke var sikker på, at han havde ramt vraget, men at vi skulle svømme mod strømmen, når vi kom ned for at finde vraget. Det havde vi begge prøvet mange gange før, men ikke på den dybde… Vi aftalte, at vi skulle stoppe på 45 meter, hvis vi ikke kunne se vraget. Jeg tjekkede mine to computere samt en håndskrevet plan, udarbejdet på Proplaner. Jeg dykkede med dobbelt 10 og en 7 liter stageflaske, og jeg bruger normalt ikke ret meget luft. Lars dykkede med dobbelt 15 og en 7 liter stageflaske.
Vi stressede lidt inden vi skulle i vandet. Vi diskuterede om vi skulle i vandet op- eller nedstrøms i forhold til bøjen. Vi fik vores vilje og kom i opstrøms. Der var 12 dykkere, der ventede på os, så vi følte os nok lidt pressede.
Overgivelse
Vi gik i vandet og gik straks ned ad. Strømmen var stærk og vi skulle svømme alt hvad vi kunne for at følge tovet ned. Vi måtte ikke røre tovet, da vi kunne risikere, at ankeret blev rykket af vraget. Vi gik meget hurtigt ned for at undgå at...