Tæt på

Jeg og min makker Svend var taget til Eilat i Israel for at dykke. Svend havde fået sit PADI Open Water-certifikat på Fiji, og jeg havde CMAS 2-stjernet, som jeg fik tilbage i 1985. Vi fandt et dykkercenter i Eilat, der ville tage os med på en dykkersafari til Sinai. Det foregik i en Toyota Landcruiser med en beduin bag rattet. Vi kørte over grænsen til Ægypten og herefter sydpå. Undervejs stoppede vi i Dahab, hvor vi fik et godt stranddyk. Næste dyk var i The Canyon. Svend sprang dog dette dyk over på grund af problemer med sine ører. Men det viste sig at være heldigt, for der var ingen, der havde nævnt, at dykket ville blive dybere end 30 meter, hvilket som bekendt er for dybt for en Open Water-dykker. Desuden svømmede vi igennem en hule, men den ansvarlige instruktør sagde, at det var ikke noget problem.
Vi fik nogle flere gode dyk på vej mod syd. De var alle til omkring 15 til 20 meters dybde, og det hele gik nu rigtigt fint og Svends ører havde det godt igen.

Dybet drager
Nu var det, at vi spurgte instruktøren, om der på vores vej ville komme en chance for noget rigtigt dybt vand. Han fortalte, at vi på det næste sted kunne få al den dybde, vi ønskede os. Vi ankom til stedet og gjorde vores grej klar. Derefter fik vi en kort briefing. Instruktøren fortalte, at de første ca. 150 meter ud skrående bunden ned til omkring 33 meter, og derefter var der et drop off til ca. 1.000 meter. Her kunne vi få dybde nok! Da jeg spurgte ham, hvor dybt vi ville gå ned, var svaret, at det måtte vi selv om! Nå da, tænkte jeg. Det var da utroligt, at reglerne for Open Water-dykkene ikke gælder her...
Jeg hev Svend til side og spurgte ham, hvad han havde tænkt sig. Han havde jo trods alt kun et Open Water Diver-certifikat, men han mente dog ikke, at det var noget problem med den store dybde. Vi havde jo tidligere prøve at dykke til 25 meter i Australien. Svend ville gerne lave et rigtigt dybt dyk her, nu vi havde chancen og jeg kunne jo ikke bestemme over ham. Vi blev dog enige om, at 50 meter måtte være rigeligt.
Vi kom i vandet, og startede nedstigningen mod de 33 meters dybde, hvor det store drop off ventede os. Vi fulgtes ad mod det næsten uendelige dyb. Alt var stadig i den skønneste orden.
Nu var vi ved drop off’et, hvor vi kontrollerede trykket i flaskerne. Det var fint, så vi så hinanden i øjnene, nikkede, lavede ok-tegnet og vendte så tommelfingeren nedad. Vi listede ud over kanten og nu var der ingen bund at se længere, kun en meget smuk mørkeblå farve, som nærmest gik over i sort. Det gav et sug i maven. Hvor så det imponerende og dragende ud!

Faldskærmsspring
Vi fulgtes pænt ad og gik stille og roligt nedad. Væggen var meget betagende. Vi havde aldrig før dykket på en væg, så det her var virkeligt noget specielt. Nu nærmede vi os de 40 meter og alt var i den skønneste orden, lige bortset fra, at min makker var uerfaren. Vi fortsatte forbi de 40 meter...