DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Tag bedre feriebilleder
Et godt eksempel på, hvordan man med lang lukkertid og stativ kan fange et smukt bybillede (her i Singapore).
Tag bedre feriebilleder
Er der linjer i motivet, som du kan udnytte og lege med? Prøv at finde diagonaler. De giver mere dynamik end lige lodrette eller vandrette linjer. Her en rismark på Bali.
Tag bedre feriebilleder
Det kræver mod at gå rigtig tæt på med kameraet, når du tager billleder af mennesker, men du bliver belønnet med bedre fotos. Her en snedker i Cairo.
Tag bedre feriebilleder
Tag billederne i øjenhøjde, uanset om det er børn eller dyr, så får du sjovere og bedre fotos.
Tag bedre feriebilleder
Vær ikke bange for at lege med vinklerne! Her virker tredjedelsreglen glimrende. Prøv at se, hvor ”krydsene” ville være placeret.
Tag bedre feriebilleder
Modlys (dette billede) og medlys (andet billede). Samme sted, samme tidspunkt, ingen efterbehandling. Forskellen er tydelig.
Tag bedre feriebilleder
Modlys (første billede) og medlys (dette billede). Samme sted, samme tidspunkt, ingen efterbehandling. Forskellen er tydelig.
Tag bedre feriebilleder
Ved at give plads i bevægelsens retning, får du mere dynamik i billedet (Bosra, Syrien).

Tag bedre feriebilleder

Tekst og foto: Marko Wramén
Selvfølgelig er det dykningen, vi synes bedst om på ferien, men der sker jo også meget sjovt på land. Så er det godt at have fine billeder med sig hjem som minder. Her får du et par enkle tips, som hurtigt vil forbedre kvaliteten på dine feriefotos.

Du kender det sikkert – du har skudt en masse fotos på ferien, men på en eller anden måde bliver de ikke så gode, som du husker oplevelserne. Samtidigt ser du billeder i magasiner og aviser fra samme rejsemål, som ser meget bedre ud. Er det kun fordi de professionelle fotografer har bedre udstyr, eller hvad handler det om?

Ganske viste spiller udstyret en rolle, men den som ved, hvordan et godt billede skal tages, kan have succes selv med de mest simple kompaktkameraer. Efter have fotograferet og skrevet rejsereportager i 17 år, har jeg fået mange spørgsmål om, hvordan jeg gør. Her kommer et par enkle tips, som hjælper dig med at tage bedre billeder, uden at du behøver være et naturtalent til fotografi. At mange af disse tips også fungerer under vandet er en bonus, som du får gratis med i købet.

Lyset
At beherske og forstå lyset er uden tvivl den vigtigste faktor i gode fotos.

Tip 1 Tag dine billeder tidlig morgen eller sen eftermiddag.
Det smukkeste lys at fotografere i på typiske solbeskinnede feriesteder, får man oftest tidligt på dagen eller sent på eftermiddagen. Når står solen lavt, så er lyset varmere og blødere. Midt på dagen er lyset ret stærkt og hårdt, og det kommer desuden lige oppefra.

Tip 2 Hav solen bag kameraet
Det er også vigtigt at tænke på, hvor lyset kommer fra. Skal du tage et billede af din ven, partner eller barn? Eller måske en bygning eller et monument? Så prøv at have solen et eller andet sted bag dig, og ikke bag motivet. Hvis solen er bagved motivet, så lyser den ind i kameraet og du får modlys. Motivet, fx din ven, bliver fyldt af skygger og mørke, og det bliver svært at se detaljer. Farverne bliver også triste. Har du har solen et sted bag dig (den behøver ikke være lige bagved) får du derimod god belysning på dit motiv. Farverne kommer frem, ansigtet ses tydeligt, og du får det der glimt i øjnene fra solrefleksen, som gør, at billedet bliver mere levende.

Tip 3 Anvend blitz ved modlys
Sommetider kan man ikke undgå at tage et billede i modlys, altså med solen et eller andet sted foran kameraet. Det er det samme, hvis solen er lige ovenover midt på dagen, hvor man får mærkelige skygger i ansigtet på modellen uanset vinklen. Det kan du undgå ved at aktivere blitzen på kameraet. På visse modeller findes der en speciel indstilling, der hedder back light eller lignende, men standardindstillingen fungerer også. Blitzen fjerner skyggerne, hiver farverne frem og giver igen det der glimt i øjnene på motivet.

Vinkel og fokus
Mange laver den fejl, når de tager billeder af børn, hunde eller andre motiver, der befinder sig lavt, at de står op og tager billedet nedad. Det bliver ofte ret kedelige billeder.

...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også