Thistlegorm

Thistlegorm har alle de elementer, der skal til for at skabe et legendarisk vrag, og det i så rigt mål, at hun næppe overgås af andre end måske lige Titanic. Thistlegorm fik et dramatisk endeligt under anden verdenskrig. Derefter havde omverdenen glemt hende i 15 år indtil Jacques Cousteau nærmest ved et tilfælde snublede over vraget i 1956. Han var på vej sydpå i Rødehavet om bord på Calypso. I starten af 90’erne genvandt Thistlegorm fordums storhed som Ægyptens absolut største dykkeattraktion. Det Røde Havs svar på Pyramiderne.

S/S Thistlegorm blev bygget i England i 1940. Navnet betyder blå tidsel på gælisk. Fartøjet var primært tænkt som fragtskib af krigsmateriel. I oktober 1941 var hun på vej nordpå i Rødehavet på sin fjerde mission. Hun var afsejlet fra Glasgow og hele vejen rundt om Afrika med sin last af forsyninger til de allierede troppers kampagne i ørkenkrigen i Nordafrika mod Erwin Rommel. Målet var Alexandria, men det var for farligt at sejle via Gibraltar, da tyskerne og italienerne kontrollerede Middelhavet omkring Malta. Det var sikrere at tage den lange tur uden om Afrika, selv om det var en lang rute. Efter et kort stop i Aden, lå hun nu og ventede på, at Suez-kanalen skulle blive genåbnet, efter at have været ude af drift på grund af et tysk angreb. Men Thistlegorm var ikke alene. Der lå en konvoj på omkring tyve mindre allierede skibe.

Dagene gik langsomt, mens man ventede på, at der var hul igennem til Middelhavet. Besætningen fik tiden til at gå med at spille kort eller svømme ture i det lune hav. Det må formodes at man efterhånden slappede lige lovligt af og næsten havde glemt, at der var krig

flyvende tog Om aftenen d. 6. oktober 1941 blev to tyske Heinkel He-111 bombefly sendt på vingerne med deres dødelige last af to to-tons bomber, der var specielt udviklet til at sænke større skibe. Faktisk ledte flyene efter troppetransportskibet Queen Mary, der skulle være i området med tusindvis af australske soldater ombord. Men af en eller anden grund kunne de tyske bombepiloter ikke finde deres egentlige mål, og de blev efterhånden tvunget til at vende om, da de havde nået deres maksimale aktionsradius. De to fly skiltes. Det ene fløj direkte tilbage til basen, mens det andet fulgte Sinai-halvøens kystlinie hjem. Det skulle vise sig skæbnesvangert for Thistlegorm.

I det klare månelys fik piloterne snart øje på konvojen, og uden af betænke sig gik de straks til angreb på det største af skibene. Angrebet tog englænderne med bukserne nede. De regnede ikke med at blive angrebet om natten, og troede sig i øvrigt beskyttet af kanonerne på destroyeren HMS Carlisle, der lå ved siden af. De fleste lå og sov i deres køjer, og kanonerne var ikke bemandet. Det tyske fly fløj så lavt, at det ville have ramt Thistlegorms overbygning, hvis landingsstellet havde været ude.

Det vides ikke om kun én eller begge tyske...