DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Praksis  Praxis
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Undgå en våd bagdel.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Hvor blev den O-ring af?
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Tør på indersiden.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Vind over rygsmerterne.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Vind over rygsmerterne.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Luk luften ud.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Tør på indersiden.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Hold arme og ankler fri.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Hold arme og ankler fri.
Tips & tricks – fra dykkerens Grønspættebog
Gem gamle planer.
1 af 11

Tips & tricks

– fra dykkerens Grønspættebog

Af John Liddiard
Vil du gerne være en af de dykkere, der er klar før alle andre og som er forberedt på lidt af hvert? Vi har samlet en række tips fra dykkerens Grønspættebog.

Undgå en våd bagdel
Den letteste måde at transportere dobbeltsættet fra båden og hen til bilen er at tage det på ryggen. Det samme gælder rebreathere og dykketasker i rygsæk-design. Ved dykkedagens slutning vil alt det våde udstyr dryppe, når det bliver båret på ryggen. Når båden kommer ind, og du lige har skiftet til tørt tøj, er det ikke specielt attraktivt at skulle bære den drivvåde udrustning. En jakke vil stadig holde trøjen tør, men vandet vil stadig dryppe fra vingen eller tasken og gøre bagdelen pladdervåd – ikke så sjovt at sidde med i bilen på vej hjem...
På en tur til Californien mødte jeg dykkere, der bar lange posede frakker med hætte. De imponerede mig så meget, at jeg gik til det lokale sportssupermarked og købte en for omkring 1.000 kroner.
En Dive Parka har en skal af tyk nylon med et for af fleece. Den er rummelig nok til at bære over en våddragt, den er et effektivt værn mod vind og kan sagtens anvendes i andre situationer – hvis du ikke er alt for modebevidst. Og når der skal bæres vådt udstyr på ryggen, har frakken den store fordel frem for andre, at den går helt ned til knæene. Den forhindrer, at du får en våd bagdel.

Luk luften ud
Det skifter fra dragt til dragt, men sommetider støder du på en kombination af tørdragt og underdragt, hvor det bliver svært eller umuligt at lukke luft ud af dumpventilen på skulderen.
Nogle underdragter har netpaneler, der hvor producenten regner med, at tørdragtens ventil kommer til at sidde. Andre dykkere mishandler deres underdragter med sakse eller varme nåle for at opnå en tilsvarende effekt.
Men du behøver ikke reducere dragtens varmeisolerende egenskaber for at gøre det muligt at lukke luft ud. Det er nemlig normalt ikke luft, der er fanget inde i underdragten, der er problemet. Det er dragtmaterialet, der suges op og blokerer dump-ventilen. Hvis du sørger for at holde ventilen fri, kan luften sagtens komme ud af underdragten.
Dykkere har gennem tiden fundet på forskellige løsninger – rørformede bandager, elastikker, stumper af skumgummi og – min favorit – et stykke gaffatape.
Læg underdragtens ærme fladt og lav en firkantet lap, der er omkring tre baner tape bred. Placeringen skal være under midten af dump-ventilens centrum.
Det kan måske virke modsat at anbringe en lufttæt lap nedenunder det sted, hvor vi gerne vil have luften til at flyde effektivt, men det er ikke et problem, at luften ikke kan trænge gennem underdragten. Målet er, at luften kan finde en rute forbi underdragtens materiale, så det ikke suges ind i ventilen. Luften kan sagtens komme ad andre veje.

Hvor blev den O-ring af?
Jeg åbner flasken, og der er noget der blæser. Jeg lukker igen og vrikker lidt med førstetrinnet. Jeg åbner igen, men det blæser stadig. Jeg fjerner førstetrinnet og ser, at O-ringen mangler. En ekstra O-ring er en af de mest brugbare og billigste reservedele, en dykker kan medbringe...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også