Dykmässan i Stockholm blev en stor succes
En gammel renoveret lagerhal i Stockholms frihavnsområde på Ôstermalm dannede baggrund for det nye initiativ, der er kommet på benene på rekordtid. Det blev godt modtaget af den svenske dykkebranche, men også norske og danske udstillere deltog.
Mange udstillere, som DYK talte med sagde, at de var overraskede over det store antal besøgene, især om lørdagen, hvor caféen i messehallen måtte melde udsolgt af stort set alt spiseligt. Man havde simpelthen undervurderet besøgsantallet.
Ud over udstillere med udstyr, uddannelser og rejser, var der opvisninger og prøvedyk i en opstillet tank, fotokonkurrence, foredrag og børneaktiviteter, så der var noget for en hver smag.
Ingen tvivl om, at Dykmässan er kommet for at blive og at den næste gang vil tiltrække endnu flere udstillere og besøgende. Arrangørerne overvejer, at den måske skal på turne, således at Göteborg og Malmö måske bliver værter i de kommende år.
- LÆS MERE www.dykmassan.se