Åland

Næste dyk kommer til at gøre ondt. Østersøens ubarmhjertige og intensivt kolde vand kommer til at nedkøle mine fingre ind til knoglerne. På grund af smerten vil jeg næppe kunne manøvrere kameraet. Alligevel er der intet, der kan forhindre mig i at tage springet ud fra dykkebåden ved næste besøg på vraget efter S/S Belliver. Skuden var vist oprindelig en temmelig ordinær lastdamper bygget omkring forrige århundredeskifte. Ikke desto mindre er hun, som alle vrag burde være – intakt og velbevaret, komplet med skibsklokke og det hele.
Så jomfruelig en stand er dette vrag ikke alene om at befinde sig i. Dagen før havde jeg været inde på broen på vraget efter Gävle, hvor kompasset sad på plads i sit nathus, og hvor en kikkert lå og kiggede frem i slammet. De nærmeste dage skulle jeg komme til at svømme forbi skadede eller utilgængelige maskintelegrafer for udelukkende at fotografere velbevarede eksemplarer på dækket. Eller også lod jeg dem helt være for i stedet at tage billeder af skibsklokken.
Dykning i denne del af Østersøen er som en åbenbaring. Her kan man se, hvordan vrag burde se ud – inden vragrøvere har støvsuget skroget til en skrotbunke. Her er det forbudt at tage ting op fra vragene. Man må ikke engang flytte dem fra deres naturlige sammenhæng. Mottoet nok se, men ikke røre håndhæves af alle områdets dykkere. Netop derfor er Åland enhver vragdykkers våde drøm.

Strategisk betydning
Åland er en øgruppe på grænsen mellem Østersøen i syd og den Botniske Bugt i nord. Skærgården består af omtrent 6.500 øer spredt over Ålandshavet i vest og Skærgårdshavet i øst. Det er kun få af øerne, der er beboede, og hovedstaden Mariehamn har en befolkning på 11.000 personer – hvilket udgør halvdelen af Ålands befolkning. I dag hører Åland til Finland som et selvstyrende og demilitariseret område. Hovedparten af befolkningen taler svensk.
Øgruppens geografiske beliggenhed gav Åland en strategisk betydning. Hvis man havde kontrol over øerne, kunne man også kontrollere søfarten til og fra den Botniske Bugt. Før i tiden ville Rusland markere sin dominans i regionen. Derfor byggede russerne fæstningen Bomarsund, som holdt stand frem til 1854, hvor en forenet britisk-fransk flådestyrke gik til angreb og besejrede okkupanterne. Ifølge den efterfølgende fredstraktat skulle hele skærgården demilitariseres. Ålands nationale tilhørsforhold blev ikke afgjort før 1921, hvor de Forenede Nationer besluttede, at Åland skulle tilhøre Finland, men øernes befolkning fik et vidtgående selvstyre.
Øboernes liv er præget af uafhængighed og stolthed. Det rolige tempo fremgik af overskrifterne i det lokale dagblad. To favoritter: Transportministeren kom for sent til møde og Byens låsesmed opkøbt af spekulanter. Opstandelsen omkring låsesmeden er ekstra bemærkelsesværdig. Der er nemlig kun få, der gider låse deres hoveddør, og de fleste efterlader gladelig nøglerne i tændingslåsen på bilen. På Åland går det...