Åland

Mens vi kører af sted midt om natten og bilen tungt læsset med dykkegrej, har min makker Tom Poulsen og jeg ikke de store forestillinger om, hvilke fantastiske oplevelser, de næste ni dage vil bringe. Det foreløbige mål er bare at nå til Stockholm og fange morgenfærgen til Åland. Der håber vi, at der er en ledig sofa, hvor vi kan få et par timers søvn. Vi er på vej til Oxygéne Åland med en aftale, om at der skal dykkes igennem.

Efter et par timers sejlads og lidt søvn, ankommer vi til Mariehamn, Ålands hovedstad. Da vi ruller ud fra færgen og tager ruten mod dykkecenteret, kommer vi lige forbi en stor gammel firemastet bark, Pommeren. Det lover jo godt. Kun fem minutter på Åland og vi kigger allerede på et imponerende skib fra fortiden. Stort, sort skrog, tårnhøje master og et skilt, der proklamerer, at dette er den sidste bark i original stand. Vi fortsætter forventningsfuldt mod dykkecenteret for at blive indkvarteret. 

Ville Lundqvist er en af den slags ildsjæle, der holder dykningen i gang. I mange år har han lokaliseret skibsvrag og hans entusiasme for god vragdykning har givet ham mange storslåede oplevelser, som han brænder for at dele med andre dykkere. Han gør dykningen på Åland meget mere tilgængelig, end den ellers ville have været. Oxygéne Åland har indkvartering i vandrehjemssovesale med køkken og badefaciliteter, gaspåfyldning af enhver type, en fin båd og ikke mindst de eftertragtede dykketilladelser. Når Ville ikke er i nærheden, så er det hans trofaste assistent Lukas, der styrer tingene med kyndig hånd.

Et Plus

På første dykkedag blæste en frisk vind, så vi startede på et af de mere beskyttede vrag. Den tremastede bark Plus var på vej hjem i december 1933, da den i dårlig sigt havarerede tæt på land. Forholdene var barske, der var mørkt og bølgerne slog ind over skibet. Kun fire fra den 16 mand store besætning slap med livet i behold. Plus gled ned under bølgerne og lagde sig til hvile op ad en klippeskrænt.

Vi springer i og går ned til en klippeafsats på ti meters dybde. Der finder vi guiderebet, der fører ned til agterenden af vraget på 18 meters dybde. Langsomt svømmer vi rundt på vraget og ser på et af fortidens stolte sejlskibe. Masterne står intakte De tårner sig op over vores hoveder og meget af rigningen sidder stadig intakt. Jomfruer og taljeblokke forsøger stadig at holde rebene stramme, men efter de mange år under vand, er det til ingen nytte. Et flot skib med mange af den slags detaljer der ikke findes på dampskibe. Bovsprydet, der strækker sig ud på havbunden, galionsfiguren, en snegl, der hviler underneden. I løbet af vores ophold på Åland kommer vi til at dykke på Plus tre gange og hver gang finder vi et nyt sted at eksperimentere med nye billeder. 

Historiens vingesus

På vejen ud til Helge, får vi en briefing af Ville. Vraget blev opdaget i 2001 og har stadig alle de eftertragtede detaljer...