Der er mange mere eller mindre hårdnakkede myter om, hvad der sker i kroppen, når vi dykker. Er dekompressionsteori baseret på videnskabelige fakta eller det rene voodoo? Vi bliver hele tiden klogere på dekompression, og det betyder, at sandheder, vi tog for givet for bare få år siden jævnligt bliver taget op til overvejelse og må revideres. Men der er samtidig en tendens til, at der går lidt mode i dekompressionsteorien. Deep stops har fx længe været betragtet som den hellige gral, men er de nu også så gavnlige?
Den menneskelige krop har en fantastisk evne til at tilpasse sig, hvis du bare giver den tid til det. Vi kan fx sagtens vænne os til kulde, varme, tidsforskelle eller tynd luft, men det kræver, at skiftet fra én tilstand til en anden ikke foregår for hurtigt. Dykning udsætter os for nogle drastiske trykforskelle, der foregår langt hurtigere end trykændringerne i luften, fordi vand er så meget tungere end luft. Kører vi i bjerge, oplever vi først ændringerne i trykket efter at have bevæget os adskillige hundrede meter op eller ned. Under vandet skal der kun få meter til, før vi mærker trykforskellene.
Vi har alle lært, at man kan få dekompressionssyge, når man stiger op med for meget nitrogen i kroppen, men hvis vi tager den med ro og udsætter kroppen for en langsommere trykændring, så går det som regel. Hvis kroppen får tid, kan den klare trykændringerne uden...







