Da det i 70’erne begyndte at blive almindeligt udbredt, at man medbragte en alternativ luftkilde, man kunne tilbyde sin makker i en tom for luft-situation, steg dykkesikkerheden betydeligt. Det tog et par årtier, før alle organisationer gjorde det obligatorisk, men i dag hører det absolut til sjældenhederne at se dykkere uden en eller anden form for alternate air scource – ofte i den form, der har fået kælenavnet octopus.
Det var huledykkeren Bill ”Hogarth” Main, der fik idéen til at anbringe det primære førstetrin på en lang slange, der føres under batteripakken på højre hofte, op over brystet og rundt om nakken til andettrinnet i munden. Den alternative luftkilde sidder på en kort slange og fastholdes i en elastik under hagen. Den tages af donoren, der rækker den lange slange til modtageren i en tom for luft-situation. Denne metode foretrækkes af mange tekniske dykkere, men...