250 meter på et åndedrag
- succes eller fiasko
En katamaran vugger på det rolige hav ud for Santorini. Den er bundet til en enorm orange bøje. Der er ikke sat sejl, men reb strækker sig i alle retninger, og båden er bemandet af et veltrænet hold. Med en stoisk ro står en høj, skaldet mand midt på båden. Han udstråler selvtillid og ligner noget fra en hollywoodfilm. Det er for hans skyld, at båden er forankret over et dyb på 300 meter. Det er for hans skyld, at et dedikeret team af dykkere og fotografere er ved at dobbelttjekke alle detaljer i projekt Extreme 800 Dive. Ideen blev født i 2007 og skulle næsten komme til at koste ham livet. Hold vejret og følg med Hebert Nitsch ned i hans dybe verden.
Herbert Nitsch havde oprindeligt ikke planer om at skulle være professionel fridykker. Hans disciplin og skarpe evne til at analysere risiko, har han fra sin baggrund og karriere som erhvervspilot hos Tyrolean Airways. Hvis ikke det havde været, fordi han sent i 90’erne mistede en taske med dykkerudstyr på en rejse, ville han måske aldrig havde prøvet at fridykke? Herbert besluttede sig for ikke at leje udstyr på destinationen, men i stedet snorklede han med sit nye undervandskamera. Det varede ikke længe, før de andre dykkere og besætningen på båden bemærkede, at han dykkede længere og dybere for hvert dyk – længere end mange selverklærede ”gode fridykkere”. Da ugen var ovre, var han blevet en mester og havde fået bekræftet sit nyopdagede talent. Det varede ikke længe, inden han begyndte at deltage i konkurrencer, og snart havde han sat rekorder inden for samtlige discipliner i fridykning.
Grækenland juni 2007
Herbert har nu deltaget i fridykning på eliteplan i syv år. Ud over at besidde 18 verdensrekorder, er han også fast besluttet på at finde ud af, hvor dybt mennesket virkelig kan dykke på én mundfuld luft. Han designer og tester en ny undervandsslæde. Over et par måneder forbedrer han designet og sætter en ny verdensrekord under et opvarmningsdyk til 185 meter. Senere flytter han grænsen til 214 meter.
Han arbejder stadig som pilot og deltager i konkurrencer hist og her, hvor han konstant sætter nye verdensrekorder og kommer hjem med guldmedaljer. Han er sådan set tilfreds med sine præstationer, men et eller andet sted i baghovedet lurer hele tiden spørgsmålet: Hvor dybt kan jeg dykke? Han begynder snart at definere sine næste mål. Først 800 fod (244 meter), derefter 900 fod (275 meter) og det endelige mål, det magiske tal 1000 fod (305 meter). Herbert stopper sine aktiviteter som pilot for at investere al sin tid og energi i projektet. Ud over at deltage i konferencer og holde foredrag, bruger han tiden på at rejse penge og udvikle den teknologi, der skal gøre dykkene mulige.
2011: Raketslæden fødes
Efter mødet med Markus Helm, en østrigsk fridykker, der fremstiller proteser, tager projektet en ny drejning. Efter flere år med design og tegninger, bliver den nye slæde født: en hydrodynamisk blanding af et missil og en gul ubåd, som Herbert har tænkt sig at bruge på sin færd ned i dybet. I bunden af fartøjet sidder lufttankene og de automatiske ventiler, der skal blæse slæden mod overfladen igen, når den har nået enden af linen. Øverst sidder den torpedoformede kuppel, som erstatter den klassiske hævesæk, der normalt bruges i no limits-disciplinen. Torpedoen skal beskytte dykkeren under opstigningen og gøre hele slæden mere strømlinet. I midten er der lige akkurat plads til en 1,86 meter høj østrigsk fridykker. Her sidder han spændt fast til en pæl med en håndbremse til den ene side og i den...
