Allerede i slutningen af attenhundredtallet var man klar over nitrogenets rolle som skurken i åndingsluften under dybe og lange dyk. Man havde ingen dykketabeller, så mange dykkere satte deres liv og helbred på spil under påvirkning af nitrogennarkose og ophobning af gas i vævene. De første pålidelige dykketabeller, der hjalp med at undgå trykfaldsyge, kom i 1907. Med dem blev også bundtidene reduceret, og man begyndte af lede efter noget at erstatte nitrogenet med for at undgå dybderus.

Hydrogen og helium
Det var to muligheder: hydrogen eller helium. Hydrogen er lettilgængeligt og billig, og også den letteste gas, vi kender, og derfor let at indånde på dybe dyk. Hydrogen er heller ikke så slem til at afkøle dykkeren via åndedrættet som helium. Men hydrogen har én stor ulempe: den bliver eksplosiv, når den kommer i kontakt med mere end 4...