Fakta
Sæson Årstiderne er vendt på hovedet. Men dykkesæsonen varer året rundt, især nordpå. Vinteren (juni til september) er køligere sydpå. Koralhavet er roligst fra juli-november.
Luft 15-36ºC
Vand 15-26ºC
Sigt 10-40 meter
Rejse Flere store internationale selskaber har flyvninger til Sydney, Brisbane, Cairns og Perth, de almindeligste rejsemål.
Sprog Australsk engelsk
Valuta 1 Australsk dollar = 4,26 kroner
Kontakt Flere detaljer om dykning i Western Australia findes på den fortræffelige hjemmeside www.diveoz.com.au
Gå ikke glip af...
Hvide hajer. Hvorfor ikke fuldende Great Barrier Reef i øst og hvalhajerne i vest med hajdykning i syd? Andrew og Rodney Fox sejler ud fra Adelaide med deres 45 meter lange sejlbåd Falie. Ekspeditionerne varer fra 4-10 dage. Målet er Neptune Islands og bedste sæson er fra maj-september. Her er der gode chancer for at se de 5-6 meter lange hajer. Vandet er 15-16 grader, hvorfor tørdragt kan anbefales.
Dette gigantiske kontinent vil kunne underholde en hvilken som helst dykker i årevis, uden at man ville kede sig ved at besøge det samme dykkested to gange. For at gøre Australien lidt mere overskuelig, har vi delt artiklen i to afsnit, øst og vest.
Østlige Australien
Australiens østkyst domineres af Great Barrier Reef. Man kan dårligt nok skrive noget om denne gigantiske geologiske dannelse, som ikke er skrevet tidligere. Fritidsdykkebranchen optræder her i alle tænkbare afskygninger. Fastlandsbaserede dykkercentre, turistbebyggelser på øer og en mangfoldighed af liveaboard både.
De vigtigste dykkelokaliteter ved Great Barrier Reef er fra nord til syd: Port Douglas, Cairns, Townsville, Rockhampton og Brisbane. Barriererevet ligger ikke lige ved kysten, men derimod 20 sømil ude i havet. Mange dykkere foretrækker derfor at bo på nogle af de ydre øer som Lizard, Lady Howe, Fraser eller Whitsundays. Forståeligt nok tiltrækker en så verdensberømt attraktion som Great Barrier Reef turister i enorme mængder. Eksempelvis må alle japanske turister bare se revet, når de besøger...










