REJSE Den hurtigste vej er via London. Rejsetiden er ca. 14 timer til Nassau. Pris ca. 8.000 kroner. Flyver du via USA kan du måske finde billigere billetter, men flyvetiden kan blive betydeligt længere, da der ofte er lange ventetider i New York og så får du bøvlet med at komme gennem den amerikanske immigrationskontrol.
DYKNING Ud over den organiserede hajdykning, har Bahamas verdens dybeste Blue Hole samt en håndfuld udmærkede rev- og vægdyk. Dertil kommer en række vrag, der er sænket til ære for dykkere. Desuden kan man stadig dykke omkring stilladset, der bar Vulcan-bomberen i James Bond-filmen Thunderball.
SÆSON Der kan dykkes året rundt, men orkansæsonen ligger mellem juni og november. Bedste periode er mellem december og frem til maj. Vandtemperaturen svinger mellem 22 og 27°C.
KLIMA De nærmest konstante vinde giver øerne et behageligt klima, der næsten ikke ændrer sig i årets løb. Mellem september og maj, ligger temperaturen omkring 21-24°C. Resten af året er det en del varmere med temperaturer mellem 27 og 29°C.
HELBRED Der er trykkammer i Nassau.
SPROG Engelsk
VALUTA US Dollars og Bahama Dollars. Større kreditkort accepteres.
EL Amerikanske stik med flade terminaler og 110 volt. Medbring adapter.
Vidste du at...
Med over 270 års demokratisk styre, er Bahamas et af de mest politisk stabile lande i verden.
Uanset hvad du eventuelt mener om hajfodring, så står der hver dag en lang kø af dykkere med deres underskrevne ansvarsfriskrivninger i hånden for at leje et sæt dykkerudstyr og en våddragt for derefter at tage med på et hajdyk med operationen Stuart Cove’s Dive South Ocean ved Nassau.
De hurtige både kan hver transportere omkring 15 dykkere. Nogle dage hopper op til 40 mennesker i vandet med nogenlunde det samme antal hajer – og de overlever oplevelsen, så de bagefter kan fortælle om den. Og hvilken oplevelse det er!
Tilbage i Amerika, hvor de fleste af dem kommer fra, kan de underholde deres måbende publikum af venner og naboer om dengang, de dykkede med hajer – og de har fotos og videoer, der beviser præstationen.
Du kan afskrive det som et cirkus eller et undervandsteater, men jeg er sikker på, at hajerne er ligeglade. De kommer bare for at få gratis mad. Hvorfor skulle de ellers komme op fra dybet for at være tæt på larmende og boblende dykkere?
Mange af kunderne nyder at komme dag væk fra deres krydstogtskibe og i stedet for bare at glo på fiskene i Atlantis Hotellets akvarium, hopper de i vandet for at lade fiskene glo på...








