DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Big is beautiful – Big Tracy på langtur
Brugden kan virker robust alene på grund af størrelsen, men uforsigtige dykkere kan forstyrre eller ligefrem skade den.
1 af 1

Big is beautiful

– Big Tracy på langtur

af Hannah Cleaver
Længes du efter at møde store hajer, kan du bare tage til England. Det er ikke alle som tænker på, at Nordatlanten faktisk huser verdens næststørste haj – brugden. Takket være intensiv forskning er det nu lykkedes at afsløre en stor hemmelighed om brugdens liv.

Brugden tager jævnligt på langfart. Den krydser Atlanterhavet på ret kort tid, i følge ny forskning. De som gjorde opdagelsen håber nu på, at øget opmærksomhed omkring den planktonædende gigant, vil gavne de internationale forsøg på at beskytte arten.
Forskere opfordrer dykkere til at overholde visse regler, og om muligt tage billeder for at identificere individerne og at sende billederne til et overvågningsprojekt. Det lykkedes Mauvis Gore fra Marine Conservation International og Jackie Hall fra Manx Basking Shark Watch at mærke to brugder og spore dem. De indsamlede data viser, at en otte meter lang hun svømmede mere end 5.900 sømil og foretog adskillige dybe dyk. Rekorddykket var på 1.264 meter i Atlanterhavet.
Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Fiona Gell på Isle of Man, som arbejder med natur- og miljøbeskyttelse og David Rowat fra Marine Conservation Society på Seychellerne. De gav brugdehunnen navnet Tracy the Tower Insurance Shark efter en af projektets sponsorer. Hun blev overvåget i 81 dage. Derefter blev satellitsenderen udløst (til 3.000 pund) ud for Newfoundlands kyst.

Forskning og fremskridt
Forskningsresultatet er publiceret i seneste udgave af tidsskriftet Biology Letters. Det tyder på, at de planktonædende kæmper på begge sider af Atlanterhavet udgør én fælles bestand og ikke to separate. Resultatet støtter tidligere forskning som kun viser lille genetisk afvigelse mellem de to bestande.
Resultatet burde få miljøvenner på begge sider af Atlanterhavet til at samordne deres beskyttelsestiltag. Jackie Hall fortæller, at forskerne var glade over at kunne bidrage til forskningen i brugden. Hun siger, at det er lykkedes gruppen med sin hjemmeside at skabe opmærksomhed om de truede dyr.
– Vi ønskede at informere offentligheden og øge bevidstheden omkring brugden i Nordatlanten, siger hun. – Forskerne vurderer, at der kun findes omkring 8.200 individer af brugden i hele verden og det er med rette, at den er beskyttet under lov. Arten var med i Bonn-konventionen om vandrende arter i 2005. Det anbefaledes at forbyde jagt på brugden i Nordatlanten.
– Brugden formerer sig meget langsomt. Det gør bestanden sårbar. Hunnen føder levende unger. Hun får kun fem eller seks ad gangen. Ved fødslen er de omkring 1,5 meter lange. Man ved kun meget lidt om brugdens formering. Man mener, at hunnen er gravid i 18 måneder til tre år.
– I al den tid hvor mennesker har studeret brugdens liv, har man kun dokumenteret en eneste fødsel. En fisker fangede en gravid hun og slap hende løs. Kort efter så han hvordan hun fødte seks unger, beretter Jackie Hall.

Falsk reklame
Planktonædere er blevet jaget af mennesker i flere hundrede år. Man har kogt leveren for at udvinde tran fra den. I dag jager man brugden for dens enorme rygfinne. Den kan blive to meter høj og er højt skattet af restauratører i Kina. De skilter med finnerne for at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også