Certificeringsplanen
Ægyptens Chamber of Diving & Watersports opererer under Egyptian Tourism Federation, og medlemskabet er obligatorisk for ethvert dykkercenter eller safaribåd. Hvis en operatør ikke er medlem, vil turistministeriet ikke udstede den licens, der er krævet for at drive operationen lovligt.
Den eneste måde man kan blive medlem, er ved at blive godkendt efter en inspektionsproces og opnå ISO-certificering. Alle dykkeoperationer skal nu leve op til standarderne, der er udstukket af European Underwater Federation (EN 14467/ISO 24803).
EUF beskriver hvordan inspektionen skal afvikles og hvilke krav, der skal leves op til. Kriterierne omfatter blandt andet:
Information om tjenesterne
- Risikovurdering
- Nødudstyr
- Nødprocedurer
- Dykkerudstyr
- Dokumentation
- Træning og uddannelse
- Træningssteder
- Organiserede dyk
- Guidede dyk
- Dykkesteder
- Udlejningsudstyr
Kontrollen af dykkercentre begyndte i juni 2008 og resultatet af inspektionerne i Hurghada-området er netop blevet offentliggjort.
I de tre årtier, jeg har dykket, har jeg besøgt mange steder over hele verden med en masse forskellige dykkeoperationer. Selv på nogle af de mest juridisk bevidste destinationer, som USA og Caribien, er der mange centre, som jeg ville mene var veldrevne, men som ikke ville leve op til disse stringente standarder.
Skandinavernes foretrukne dykkedestination synes at have sat nye standarder for hele verdens dykkercentre med deres nye inspektionssystem. Er dykningen i Ægypten med ét blevet meget mere sikker? Vi har set Chamber of Diving & Watersports efter i kortene.
I et lille kontor i Hurghadas forstæder finder du de mest magtfulde mænd i den Ægyptiske dykkeindustri – Chamber of Diving & Watersports’ tekniske inspektører. Deres job? At inspicere og evaluere dykkercentrenes og dykkebådenes standard for at sikre, at de lever op til den europæiske ISO-standard for rekreativ dykning. Kan man stole på deres beslutninger? Jeg var i Hurghada for at finde ud af det.
På den anden side af bordet sidder Ihab, chef for Chamber Of Diving & Watersports, og hans inspektører, Amr, Hazem og Hussein. De har fået at vide, at de skal give mig ubegrænset adgang, men de synes lidt usikre på, hvordan det skal fungere. – Måske kan vi simulere en inspektion for dig? foreslår Hazem.
– Det er der ingen grund til, svarer jeg. – Jeg er kommet for at se, hvordan I afvikler inspektionerne, især dem hos dårligt drevne dykkercentre, der giver...










