I samarbejde med Chamber of Diving and Watersports (CDWS) i Ægypten bringer vi en serie artikler, der
præsenterer nogle af de bedste og mest berømte vrag i den ægyptiske del af Rødehavet.
Du kan finde destinationsguider til alle områderne i det ægyptiske Rødehav og en komplet liste over centre og liveaboards, der lever op til EUF-standarderne på:
www.cdws.travel

Vragillustrationen er lavet af Rico Oldfield og stammer fra den prisvindende bog Shipwrecks from the Egyptian Red Sea. Hvis du vil anskaffe en signeret kopi af bogen direkte fra forfatteren Ned Middleton, kan du sende en mail til:
ned.middleton@which.net
Navn Ulysses
Placering Small Gubal Island, Strait of Gubal
Minimum dybde 6 meter
Maksimal dybde 28 meter
Sigtbarhed 20-30 meter
Anbefalet erfaringsniveau PADI Advanced Open Water eller tilsvarende.
www.cdws.travel
Ulysses ligger i liveaboard-afstand fra både Hurghada og Sharm el Sheikh. Vraget er et af de utallige britiske skibe, der sank i Rødehavet på rejser langs de travle ruter, som forbandt Middelhavet og det Indiske Ocean via Suezkanalen og Rødehavet for omkring hundrede år siden.
Ulysses blev bygget i Newcastle upon Tyne, og hun blev søsat i 1871. Hun var en jerndamper med tre lastrum, to foran og et bagerst. Ulysses sejlede med et deplacement på 1,992 tons og en dybgang på 7,7 meter. Fartøjet kunne skyde en topfart på otte knob takket være maskinens 225 hestekræfter.
Det 95 meter lange dampskib kendes også som kabelvraget på grund af de store kabeltromler, der blev spredt ud over koralrevet, da Ulysses sank i august 1887.
Under en rejse fra London til Penang i Malaysia under kommando af kaptajn Arthur Bremner, ramte hun revet på østsiden af Small Gubal...








