Deko for Dummies
- om multileveldykning
I denne artikelserie ser vi nærmere på, hvad det er der sker i vores krop, når vi dykker – eller måske især, når vi stiger op. Det et nemlig ikke noget problem at dykke. Problemerne opstår som regel først, når vi stiger op og udsætter os for et trykfald.
I denne første artikel vil vi kigge på fænomenet multileveldykning, og forklare hvad der sker i kroppen under en opstigning. I næste nummer kan du læse om dekompression, og om hvordan især tekniske dykkere og erhvervsdykkere forlænger deres bundtider ud over fritidsdykningens grænser ved at lave opstigninger med obligatoriske stop undervejs. I tredje artikel gennemgår vi de gasarter, der har betydning for dykkere, og vi ser på hvordan de hver især, og i passende blandinger, kan bruges i forskellige faser af et dyk til at øge bundtiden, begrænse narkosen, forkorte dekompressionstiden og oveni købet hjælpe med at holde varmen. Og endelig ser vi i sidste artikel på, hvad fritidsdykkere kan lære af tekniske dykkere – og omvendt!
Alle dyk udsætter din krop for et hydrostatisk tryk og fjerner derefter trykket igen. Dekompression betyder trykfald og alle dyk, der ender med en opstigning (og det gør alle dyk jo sådan pr. definition), udsætter din krop for et trykfald. Ergo er alle dyk dekompressionsdyk. Det er derfor ret beset noget vås at tale om ikke-dekompressionsdyk – det ville være det samme som at tale om ikke-opstigningsdyk... Men begrebet ikke-dekompressionsdyk er nok kommet for at blive, og vi må leve med, at det bruges til at benævne dyk uden obligatoriske dekompressionsstop undervejs – altså fritidsdyk, hvor dykket til en hver tid kan afbrydes.
Når denne artikelserie har fået titlen Deko for Dummies er det både for at antyde, at alle dyk indebærer dekompression, og at serien både genopfrisker din børnelærdom om dykketeori, men forhåbentlig også føjer et par nye aspekter til din viden.
Tilpasning
Den menneskelige krop har en fantastisk evne til at tilpasse sig, hvis du bare giver den tid til det. Vi kan fx sagtens vænne os til kulde, varme, tidsforskelle eller tynd luft, men det kræver, at skiftet fra én tilstand til en anden ikke foregår for hurtigt. Dykning udsætter os for nogle drastiske trykforskelle, der foregår langt hurtigere end trykændringerne i luften, fordi vand er så meget tungere end luft. Kører vi i bjerge, oplever vi først ændringerne i trykket efter at have bevæget os adskillige hundrede meter op eller ned. Under vandet skal der kun få meter til, før vi mærker trykforskellene.
Vi har alle lært, at man kan få dekompressionssyge, når man stiger op med for meget nitrogen i kroppen, men hvis vi tager den med ro og udsætter kroppen for en langsommere trykændring, så går det som regel. Hvis kroppen får tid, kan den klare trykændringerne uden bivirkninger. Menneskekroppen er i sandhed en imponerende organisme.
Men vores krop er også kompliceret, og det er langt fra alle mekanismer i kroppen, som vi forstår til bunds. Men noget ved vi da: Vi har brug for at medbringe en forsyning af oxygen, når vi dykker. Ren oxygen bliver imidlertid giftig allerede omkring 7-8 meter, så oxygenet skal fortyndes. Det letteste er...