Hvalhajen – verdens største fisk
Hvalhajen (Rhincodon typus) er en langsomt svømmende planktonæder og er på trods af navnet, ikke en hval, men en fisk. Den findes i tropiske og varme oceaner, og den menes at have fundet sin endelige form for omkring 60 millioner år siden. Selvom hvalhajerne primært er solitære og pelagiske (dvs. at de lever alene og fritsvømmende i åbent hav), sker det lejlighedsvis, at store grupper samles for at fouragere ved kystnære lokaliteter såsom Ningaloo Reef (Australien), Utila (Honduras) Donsol og Batangas (Filippinerne), Pemba og Zanzibar (Tanzania) og ikke mindst Djibouti. Ellers er møderne mellem hvalhajer og dykkere sjældne og sporadiske, og man ser normalt kun ét eksemplar. Hajen menes at kunne dykke til en dybde på over 700 meter, men findes ofte nær ved overfladen. Hvalhajen er den største af de tre hajarter, der lever af at filtrere vandet. De to andre er brugden og stormunden.
Med sin enorme mund, der kan være over 1,5 meter bred, skovler hvalhajen vand ind og filtrerer mikroalger, plankton, vandlopper og små blæksprutter. Det overskydende vand pumpes ud gennem gællerne og de tilbageværende fødeemner sluges.
Hvalhajen er ikke en effektiv svømmer, da den i modsætning til de fleste fisk bruger hele kroppen. Den rejser med en gennemsnitsfart på omkring fem kilometer i timen. Man formoder, at hvalhajerne kan opnå størrelser på over 20 meter, men det er der ingen veldokumenterede beviser på. Som så meget andet, når det gælder hvalhajer, er også deres forplantningsvaner delvis ukendte. Man mener, at hvalhajen føder levende unger og at æggene forbliver i hunnens krop. Den nyfødte unge er mellem 40 og 60 cm lang og opnår først seksuel modenhed omkring 30-årsalderen. Hvalhajen menes at kunne leve over 100 år.
Hvalhajen er trods sin størrelse absolut fredelig og uskadelig. Desværre er den også særdeles truet. Den efterstræbes blandt andet for sin gigantiske rygfinne, der bruges til hajfinnesuppe. Ofte skæres finnen af og hajen efterlades til en grusom død. Hajfinner er lavet af brusk og har absolut ingen smag, men suppen betragtes som en delikatesse i det asiatiske køkken.
GEOGRAFI Djibouti er en af Afrikas mindste stater – omtrent halvt så stor som Danmark og med en halv million indbyggere. Landet ligger ved indsejlingen til det sydlige Rødehav og grænser op til Somalia, Eritrea, og Etiopien.
Hvis ikke den diminutive stat havde haft en strategisk beliggenhed og dermed en politisk og militær betydning, ville landet næppe være andet end ørken, nomader og kameler. Saltsøen Lake Assal er Afrikas laveste punkt, 155 meter under havniveau og et af klodens varmeste steder med temperaturer op omkring 60 grader om sommeren. Tidligere var Djibouti fransk koloni under navnet Fransk Somaliland. I 1977 opnåede den muslimske republik selvstændighed. Landet er primært subsidieret af en stor international havn, og amerikanske og franske militærbaser. Blandt andet har fremmedlegionen en base lidt uden for hovedstaden.
REJSE Vi fløj til Djibouti med Daallo Airlines via Paris, hvorfra der er ca. syv timers flyvetid. Se www.daallo.com. I Djibouti er der en kort transfer fra lufthavnen til båden. Rejsen bookes gennem www.scubatravel.se, der er skandinavisk repræsentant for Djibouti Divers.
SÆSON Hvalhajerne kommer til bugten mellem oktober og februar og i den periode er der ture hver uge. Fra slutningen af februar til slutningen af juni har Djibouti Divers liveaboard-ture til The Seven Brothers, der byder på mere klassisk rødehavsdykning, med drop offs og rigt fiskeliv.
DYKNING Dykningen i bugten kan på ingen måde måle sig med Rødehavet, som vi kender det fra fx Ægypten og Sudan. Djibouti Divers’ båd har plads til 24 gæster og er udstyret med alt til faget hørende. Den er ikke helt så luksuriøs som nogle af de nyeste ægyptiske både, men sengene er gode og alt om bord fungerer. Dykkeplatformen er stor og velindrettet, besætningen er effektiv og nitroxen flyder villigt fra kompressoren. (80 Euro for nitrox på alle dyk). www.djiboutidivers.com
VALUTA 100 Djibouti Franc (DJF) = 2,80 kroner
Ingen ved med sikkerhed hvorfor, men hver vinter samles hvalhajer fra fjern og nær i havet ud for Djibouti – et lille østafrikansk land, som kun de færreste har hørt om. Tag med på hvalhajsafari i Tadjoura-bugten, hvor nærkontakten med havets største fisk er så godt som garanteret.
Iført vores snorkeludstyr går vi forventningsfulde om bord i en af de to glasfiberspeedbåde, der hænger efter Nemo, Djibouti Divers’ liveaboard. Vi er smurt ind i solcreme og har masser af vand med i båden. Om sommeren er dette område et af de varmeste steder på kloden, men her i december er temperaturen tålelige 35 grader.
Efter en halv times sejlads, sætter vi farten ned og vi begynder at spejde. Hvalhajerne opholder sig nogenlunde stationært inden for samme område i Tadjoura-bugten. Kunsten er blot at finde dem.
Først er jeg ikke sikker på, hvad egentlig vi kigger efter. Kan man se finnerne i overfladen? Vil vandet syde af sardiner og krill? Vil luftrummet være fyldt af måger, der dykker? Hvordan finder man en hvalhaj?
Men så pludselig er jeg ikke i tvivl! En rygfinne, der ville jage en permanent skræk i livet på enhver med hajparanoia, skærer...









