Taget sænker sig i en blød kurve og væggene forsvinder langsomt. Det stenede gulv falder ikke længere lige så stejlt. Vi er på 20 meters dybde og perspektivet åbner sig dramatisk. Vandet er lige så klart som luften i den øverste tørre grotte og jeg kan se ubegribeligt langt. Klippevæggene er gråligt cremefarvede og mit indtryk af salens enorme mål forstærkes ved synet af dykkerne spredt ud foran mig, som aftalt i dykkeplanen.
Chris Edwards svømmer 10 meter foran mig til venstre. Paul Axton cruiser af sted et stykke skråt til højre og Steve Marsh ligger i teten 30-40 meter fremme langs linen – omtrent midt i tunnelen. Gutterne har fået instruktioner om at holde sig mindst fem meter væk fra klippevæggene, så lyset fra deres slaveblitzer ikke brænder ud på billederne. Jeg fyrer det ene kameraskud af efter det andet. I mit stille sind beder jeg til, at alle fire...