I denne artikelserie kan du genopfriske tidligere lærdom samt forhåbentlig tilføje endnu en par aspekter. Vi har i hvert nummer gennemgået de basale grundlove og deres ophavsmænds liv og levned.
Den viden, vi har om vores fysiske reaktioner på vand og tryk, skylder vi først og fremmest fem herrer, der tilfældigvis har arrangeret sig kronologisk og næsten alfabetisk: Arkimedes, Boyle, Charles, Dalton og Henry.
I vores gennemgang af dykkerfysikkens alfabet er vi nået til H som i Henry.
Vi ved alle, at fast stof kan opløses i en væske – når vi fx putter sukker i kaffen. Også gas kan opløses i væske, men da gasser ofte er både lugt- og smagsløse og samtidige er usynlige, er det sjældent, vi tænker over det. Men når vi ser en sodavand før og efter kapslen skrues af, er det nu alligevel tydeligt, at der kan være gas i en væske. Når trykket falder, udskilles gassen fra væsken og der dannes bobler.
Henrys Lov forklarer, hvorfor en sodavand bruser, når den bliver åbnet. Og det er på grund af denne lov, at du skal planlægge dit dyk med en tabel eller dykkecomputer for at tage højde for virkningen af det nitrogen, din krop absorberer under dykket.
Årsagen er, at molekylerne i en væske er så langt fra hinanden, at der er plads til gasmolekylerne i mellem dem. Og det interessante er, at gassen, selvom den er ”inde i” væsken, stadig opfører sig som...






