Hvis du ikke kan se ordentligt, er dykning nærmest omsonst. I den henseende kan dykkermasken siges at være vores vigtigste udstyr. Men masken kan også give problemer, og især nye dykkere kan have deres besvær med den. Vi lærer dig alt hvad der er værd at vide om dykkermasker.
MASKETØMNING
Når masketøming lykkes, er det enkeltheden selv. Når det ikke flasker sig, kan det nærmest være skræmmende. De fleste begyndere kan lære standard masketømningsøvelser på ti minutter. Derefter handler det mere om at forfine teknikken og få det sidste vand ud, hvis der har gemt sig lidt i hjørnerne. Men uheldigvis kan dem, der har problemer virkelig lide, især hvis instruktionerne ikke rigtig giver mening.
Den mest almindelige misforståelse er, at dykkeren løfter masken ud for neden, for at prøve at fange udblæsningsboblerne fra regulatoren. Det har de fleste instruktører været vidne til og forsøgt at forgribe. Men sommetider kan der være alvorligere problemer, der er sværere at løse. Fx var der en dykker, der tømte masken ved at snuse ind gennem næsen og sluge vandet. Det gjorde masketømningen besværlig og fik ham ofte til at kaste op.
...
















