DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Dykning i flødeskum - luksus på maldiverne
Udsigten fra villaen mod badestranden på Halaveli.
Dykning i flødeskum - luksus på maldiverne
Guiden Santana hænger i den stride strøm ved Bathala Maga Kan Thila.
Dykning i flødeskum - luksus på maldiverne
Karetteskildpadder søger nattehvile på Maya Thila.
Dykning i flødeskum - luksus på maldiverne
Alexis blandt frodige maldiviske koraller.
Dykning i flødeskum - luksus på maldiverne
John Bantin tager sig et dyp i sin private pool på villaens altan.

Dykning i flødeskum

- luksus på Maldiverne

Maldiverne prøver at gøre landets herlige dykning tilgængelig med logi i budgetklasse. Men i den anden ende af skalaen bygges der stadig et antal turistanlæg i topklasse. Vi prøvede, hvordan det er at vælte sig i luksus.

Strandvejen nord for København er proppet med tyskproducerede firhjulstrækkere, men hvorhenne har de behov for at kunne køre i uvejsomt terræn? De sidste par års økonomiske krise synes ikke at have begrænset antallet af Hellerup-traktorer i Nordsjælland. I hvert fald har den ikke ramt på samme måde som for os andre dødelige. De rigtigt rige skærer ned ved at ansætte gartneren et par timer mindre om ugen – men ferien bliver der ikke sparet på. Vi ser dem ikke på vores hjemlige dykkesteder heller. For dette demografiske segment er dykning uløseligt forbundet med tropiske rejsemål og yderste luksus. De har jo råd til at betale.
Første gang jeg mødte Alexis Vincent var, da han stod for dykkercenteret på Rangali Conrad på Maldiverne. Han havde et pakketilbud med ti dyk for 500 dollars, men gæsterne valgte i stedet altid privat båd med egen besætning og personlig dykkeguide for 3.000 dollars pr. dag. Måske føler du dig ikke beslægtet med disse mennesker, men det kan alligevel være interessant at få et indblik i, hvordan det er at dykke i flødeskum.
En ting slår mig ofte, når jeg er ude og dykke. Dykning vil nok aldrig blive betragtet som noget glamourøst i stil med fx skiløb. Man kæmper sig i våddragten, spænder vægtbælte og en klodset scuba-enhed på og vader ud, indtil man dratter omkuld i vandet. Og man vender tilbage med lange snotguirlander hængende fra masken. Det er ikke ligefrem designet til at tiltrække sig opmærksomhed for smukke mennesker.
Nu har Alexis startet sin egen dykkevirksomhed på Maldiverne, og han håber at blive del af en kæde, som tilfredsstiller behovene hos netop de rige og smukke. Han har satset alt på at eliminere dykningens mere trivielle aspekter gennem Dive Butler International (DBI).
Vi i de dykkende masser skrumler omkring på ladet af en Nissan-pickup, mens Alexis er i fuld gang med at tilføje lædersæder, montere bløde tæpper og aircondition – han er i gang med at skabe dykningens svar på en Porsche Cayenne.
De grotesk rige kan hyre deres egen dykkeguide eller instruktør fra DBI, der kommer om bord på deres luksusyachter for at supervisere hver detalje af dykningen. Det er da lige til at holde ud! Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at varetage sådant et job. For at ikke tale om at være kunden …
Nå, lad os skrue forventningerne et hak ned og tjekke ind på det nybyggede Constance Resort & Spa på Halaveli i Maldiverne. Stedet byder på ro og afsondring. Gæsternes vandvillaer er bygget på pæle i den lave turkisfarvede lagune, og hele anlægget er omgivet af hav.
Om natten støver pilrokkerne rundt mellem pælene, og om dagen jager hele flotiller af unge sorttippede samme sted. Hundredvis af sølvglinsende barracudaer danner tætte ringformede stimer på lavt vand. Alt dette kan du se, uden at du overhovedet behøver at putte hovedet ned under vandet.
Man bevæger sig rundt mellem de private vandvillaer og en af anlæggets førsteklasses restauranter på...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet