NAVN Eric Börjeson
ALDER 46 år
HJEMSTED Stockholm
UDDANNELSE Filmfoto på Dramatiska Instituttet, erhvervsdykkeruddannelsens A-certifikat
FILMER helst med 35mm
DYKKER gerne med Inspiration rebreather
MERE INFO
www.undervattensfoto.com
www.oceans-lefilm.com
Beck, Vendetta, Sjön, Sprängaren, Klassfesten, Låt den rätte komma in, Allt flyter. Listen over svenske spillefilm og tv-serier, hvor undervandsfilmfotografen Eric Börjeson har befundet sig bag kameraet, er ved at blive rigtig lang. Og nu optræder han også på den internationale scene gennem sit arbejde som filmfotograf på Jacques Perrins Océans, en gigantisk produktion, som har stået på i fem år.
– Jacques har haft held til at visualisere sine drømme ud fra en følelsesbaseret fortælleform, beretter Eric.
Publikum føler virkelig, at de er en del af naturen, så de ikke bare betragter den. Det har stillet store krav til filmfotograferne, eftersom kameraerne skulle være midt blandt dyrene.
Eric har manøvreret højhastighedsscooter med monteret kamera under vandet for at filme inde i delfinflokke, han har konstrueret kameraer, som blev bugseret efter hurtige både for at få endnu mere fartfyldte billeder, og da de filmede hvaler, anvendte de radiostyrede helikoptere for at fange billeder, som aldrig tidligere er set. Når der har været krævet størst mulig kvalitet af filmsekvenserne, har Erics 35mm kamera været i brug, men han anvender naturligvis også digitale HD-kameraer.
Ekspedition Rødehavet
Man kunne tro, at det...








