DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Familiesammenføring - Tag ungerne med på dykkerferie
Familiesammenføring - Tag ungerne med på dykkerferie
Familiesammenføring - Tag ungerne med på dykkerferie
Familiesammenføring - Tag ungerne med på dykkerferie

Familiesammenføring

- Tag ungerne med på dykkerferie

Af Jesper Kjøller
Traditionelt set har børn nærmest været opfattet som en forhindring for dykning. Mange er enten helt stoppet med at dykke, eller de har i hvert fald skruet kraftigt ned for dykkeaktiviteten efter at have fået børn. Men det behøver ikke være sådan. At tage sammen på dykkeferie giver grobund for mange meningsfulde fællesoplevelser og med lidt planlægning og forberedelse kan det sagtens lade sig gøre.

På et hvilket som helst vintersportsresort kan du opleve, hvordan skisporten som branche har forstået at gøre sneaktiviteter tilgængelige for hele familien. Der er skiskoler med specialuddannede børneinstruktører til de allermindste. Der er særlige børnevenlige lifter. Der er fint præparerede begynderbakker og områder, hvor ungerne kan blive passet og lege i sneen – med eller uden ski – mens forældrene er en tur oppe i terrænet osv. Børnene accepteres og bydes velkommen overalt og aktiviteterne er indrettet, så der bliver taget vare på børnefamiliernes særlige behov.

Inspireret af skiindustriens gode resultater med at tilpasse tilbuddene, så også de mindste kan være med, er dykkebranchen i stigende grad i disse år ved at få øjnene op for børnefamiliernes behov. Aldersgrænserne er blevet sænket, kursus- og aktivitetsudbudet til børn er blevet udvidet. Udstyrsproducenterne, uddannelsesorganisationerne og dykkedestinationerne er blevet opmærksomme på det nye marked. De skræddersyer i stigende grad deres tilbud, så de også appellerer til børnefamilierne. Det giver naturligvis mening fra et kommercielt synspunkt, men udviklingen er først og fremmest et resultat af en efterspørgsel – forældre vil gerne  kunne dykke med deres børn.

Men det rejser en række spørgsmål. Hvornår er børnene gamle nok? Hvilke typer dyk kan de deltage i? Hvilke krav skal man stille til dykkercentret og instruktøren og hvordan kan ferien se ud i praksis?

Børn og vand

De fleste børn elsker vand og de er elementært interesserede i livet under overfladen. Prøv at gå ud til en lystbådehavn på en sommerdag. Du vil med sikkerhed se nogle børn, der ligger på broen og fisker krabber op i små spande. Går du ved en sø, er der formodentlig nogle rollinger, der fanger haletudser og småfisk i et net. Og ved stranden leger børnene i vandkanten, indtil deres læber af lilla af kulde. Måske er det den grundlæggende fascination af vand, vi voksne dykkere stadig har i behold? 

I dykningens barndom var udstyret lunefuldt, og det krævede en mere end gennemsnitlig fysik at overleve dykning med dobbeltslangeregulatorer og uden BCD eller manometer. Og at udsætte børn for de strabadser, var helt udelukket.

Efterhånden som udstyret og vores viden om dykkefysiologi er blevet forfinet, er det på tide, at vi gør op med fordommen om, at dykning er farligt og besværligt og lader børnene komme med på vognen. Vi taler jo ikke om, at poderne skal dyrke avanceret, teknisk dykning på stor dybde og med tungt udstyr. Lad os definere dykning som en aktivitet, der handler om at stikke hovedet ned under vandet med en maske på for at se hvad der sker. Så kan alle være med.

Bjerge kan bestiges. Det kan enten være en slentretur på himmelbjerget eller en soloklatring op på Himalayas højeste tinder uden ilt. Og det kan være alt, der ligger der i mellem de to yderpunkter. Se på dykning på samme måde. Fra en femårig, der har en maske på i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også