Det Gyldne Snit
Det Gyldne Snit er et gammelt princip, som har sin grund i æstetikken og har til formål at angive de ideelle proportioner i en komposition. Det Gyldne Snit blandes ofte fejlagtigt sammen med tredjedelsregelen. Det Gyldne Snit er egentlig en matematisk formel, som handler om harmoniske proportioner og blev nedskrevet for længe, længe siden – helt præcis år 300 før Kristus. Det Gyldne Snit er konstanten 1,618 eller 8/5. Der findes masser af teorier om, hvordan man kan anvende Det Gyldne Snit i billeder. Hvis man er lidt grov, kunne man betragte tredjedelsregelen som en slags Neanderthalversion af Det Gyldne Snit. Mere information om Det Gyldne Snit findes på:
http://da.wikipedia.org/wiki/Det_gyldne_snit
Virkeliggør dine idéer og ha’ det sjovt!
Se på billeder Brug billeder aktivt og bliv bevidst om hvorfor du kan lide eller ikke lide et billede.
Tag idéer med ned Tænk over idéer til billeder, rids dem op og forbered dig mentalt til et kanonbillede. Overfør idéer, du kan lide til dine dyk og dine motiver.
Komponer Forsøg at skabe et tæt og kraftfuldt udtryk ved at udforske tredjedelsregelens enkle logik, men bliv ikke dens slave. Vær inkonsekvent.
Kameravinkler Søg den bedste vinkel. Tag et kunstigt motiv med ned og forsøg at fotografere det på så mange forskellige måder som du kan. Du vil blive overrasket.
Adskil Anvend afstand, farver og form for at adskille motiv og baggrund. Lad dit motiv stå frem i billedet.
Anvend kedelige dyk Det lyder nok lidt absurd, men de kedelige stunder under overfladen kan være dine mest kreative stunder.
Tid i vandet Giv dig selv chancen for at tage gode billeder ved at dykke meget.
Ha’ det sjovt Glem ikke, at humoren kan være er den vigtigste komponent når man gør noget. Uden sjov bliver det kedeligt og uinspirerende. Det gælder om at have det sjovt.
Nu da vi er nået til sidste del af DYKs kompakte fotokursus er det tid til den lidt mere bløde – ja næsten navlepillende – afdeling. Efter at del 1, 2 og 3 har været en tur gennem kompaktkameraets tekniske landskab og muligheder, belysningens forskellige komponenter og et dyk ned i den optiske sandhed, så er vi nået til vejs ende. Vi burde nu have teknikken i orden, og fokus og eksponering er begyndt at blive rutine, så nu kan vi se på de ikke-målbare komponenter som idéer, motivvalg, vinkler, komposition og dykkende modeller.
Min mest trofaste dykkemakker – ham der har holdt ud at dykke med mig længst – siger tit og ofte, at han kan se på mig, når jeg tager gode billeder. Jeg forstår lige hvad han mener, hvordan det føles, og dog har jeg ingen anelse om hvordan jeg ser ud fra hans perspektiv. Men at være der i pole position, slappe af, abstrahere fra omgivelserne og tage mig god tid med motivet, er lige det som uv-foto handler om for mig. Det er alt udstyret, det er sandhedens time at være et andet sted i en anden tid. Somme tider sker det og andre gange sker det slet ikke. Hvor ofte det sker, beror nok mest på mig selv. Jeg vil prøve at forklare, hvad jeg taler om, og hvordan man gør, men jeg er egentlig ikke klar over om jeg ved det selv.
Billedet
Jeg tror, at det var Mox, der udfordrede mig, den prætentiøse fotograf, da han spurgte mig:
– Tager du...










