ØVELSER
Øvelse 1 Tag det dybeste åndedrag, du kan og hold vejret. Hvilke muskler benyttede du? Ja, det er en muskel, som udvider din brystkasse så luften suges ind. Hvad forhindrer dig i at suge mere luft ind? Lungernes størrelse? Eller at du ikke orker at suge mere luft ind? Måske begge dele? Forestil dig, at du først fylder lungerne længst nede så maven presses ud. Derefter op forbi solar plexus (hvor brystkassen starter) og op til brystvorterne. Forestil dig hvordan du fortsætter med at fylde luft op til kravebenet mens du langsomt ånder ind. Træk skuldrene lidt bagud og løft til slut hovedet så struben fyldes op med luft. Nu har du taget dit dybeste åndedrag. Du kan til og med fylde munden, hvis du vil.
Bemærk hvordan du holder vejret. Hvor stopper luften? Ved næsen og læberne? Strubelåget? Kan du holde vejret med åben mund?
Øvelse 2 En anden udbytterig øvelse er at putte ansigtet i en balje vand uden maske og trække vejret med en snorkel uden maske. Det er svært og det er ikke bare en uvane du skal kæmpe imod – når ansigtet møder vand, forsvinder trangen til at ånde; en slags refleks. Hvis det er for ubehageligt så hold dig for næsen og fokusér på hvad du gør. Åbn øjnene, træk vejret roligt og tænk: Nu ånder jeg gennem snorkelen. En god stressøvelse som gør dig roligere i vandet sidenhen.
Øvelse 3 Sid rank og afslappet eller stå op uden at bevæge dig. Vær stille og tal ikke i et-to minutter. Mens du således hviler, fyldes dine uvirksomme muskler maksimalt med ilt. Tag tre dybe åndedrag og begynd at gå. Udfordringen er, at du skal kunne vende tilbage til din udgangsposition inden du begynder at ånde ind – du skal altså vende om i tide, så du kan nå tilbage til ”overfladen” – som en dykkeleg kan man næsten sige.
Fakta
MASKEN … skal slutte tæt, som det vigtigste. Sæt den på ansigtet og sug ind med næsen. Masken skal forblive på ansigtet når du bukker dig forover. Den må gerne have så lidt volumen som muligt eftersom du forbruger luft til at trykudligne masken. Glas er at foretrække hvis du dykker for at se på ting, jager med harpun eller fotograferer.
FINNERNE … skal være helfodsfinner og sidde ordentligt og bekvemt på foden – det er det vigtigste. Er du utrænet så er små, bløde finner at foretrække. Er du ikke vant til at svømme med finner, så kan du let få gnavesår. Du kan som forebyggelse tape hælene inden dykket, eller have almindelige sokker eller neoprensokker på fødderne. Tænk på at gnavesår/vabler den første dag kan ødelægge snorklingen i resten af ferien.
SNORKEL ... skal du svømme rundt længe og se på ting, så er en snorkel nødvendig. Det skal helst være en af de dyrere, men simple modeller uden for meget fikumdik – simpelthen et rør med et mundstykke. Disse er oftest de sikreste og har de rettet dimensioner. Køb aldrig de billige på benzintanke eller i supermarkeder.
DRAGT … er noget man ofte bruger; også i troperne. En tynd shorty (korte ben og ærmer) gør, at du kan være i vandet meget længere. Selvom vandet er varmt, så køles du langsomt ned – især hvis du svømmer stille rundt og ser på ting og sager. Dragten beskytter desuden mod solen. Hvis du tænker at fridykke i nordisk farvand, behøver du en heldragt med hætte og du skal i så tilfælde lede efter en dragt specielt til fridykning. Fridykkerdragter er mere elastiske (superstretch) på ydersiden og er lettere at trække vejret i end en almindelig scubadragt. Hele pointen med en våddragt er, at den skal sidde så tæt, at vandet ikke strømmer igennem hele tiden. Windsurfer- og triathlondragter kan være udmærkede. Hætten er vigtig fordi du mister meget af din varme via hovedet.
VÆGTE … behøves hvis du er for let – og bruger du en dragt, så bliver du for let. Tager du dybe åndedrag bliver du for let. Er du overvægtig kan du være for let. Til og med almindelige kvindelige former kan give dig for meget opdrift. Derfor kan du behøve blyvægte. Du skal helst placere dem på et elastisk gummibælte som du fastgør omkring hoften (ikke taljen), så du kan ånde mere ubesværet. Sporasub har et bælte som hedder Elastic. Det har quick-lock som hurtigt kan åbnes hvis det behøves. Ofte plejer fridykkere at bære et kilo bly per millimeter tykkelse af en heldragt. En fem millimeter heldragt kræver således fem kilo bly.
DYBDEMÅLER ... hvis du dykker for at opleve dybde og sætte personlige rekorder, så behøver du naturligvis en dybdemåler. Ellers er det svært at vurdere dine dyk. Det bedste ved et rigtigt fridykkerur er, at det udover dybden også måler den tid du tilbringer i overfladen. Suunto’s D3 gør fx dette. Hvis du ved hvor længe du har været i overfladen, så er der ingen risiko for at du glemmer tiden og dykker for tidligt inden dine muskler er iltmættede og udhvilede.
KNIV … er et must hvis du gerne vil lege James Bond eller blot være en smule macho. Der er jo en sandsynlighed på 1:1.000.000 for at du enten sidder fast i et fiskenet eller må forsvare dig mod en rasende haj.
LÆS OGSÅ
MEST LÆSTE I DAG
Fridykning
– kunsten at snorkle dybt
Tekst Sebastian Näslund
Man kan dyrke snorkling som en form for eventyrpræget motion, eller et øjebliks undervands-sightseeing. Man kan oven i dette tilføje et element af personlig konkurrence, hvor det gælder om at svømme dybere og at være under overfladen længere. Men man kan desuden tage skridtet videre og stræbe efter det perfekte dyk. En tilstedeværelse i nuet, hvor man søger harmonien i enhver bevægelse. Her kan snorkling blive til en indre oplevelse lige så meget som en ydre oplevelse.
Hvis du holder vejret længe nok, så starter åndingsrefleksen. Denne refleks starter når ilten forbruges ude i cellerne og der er meget kuldioxid i blodet. Hjernen måler ikke dit iltniveau – du kan ikke mærke iltmangel. Men den stigende mængde kuldioxid kan du mærke. Til slut sender hjernen en ordre til mellemgulvet (musklen under lungerne som benyttes til vejrtrækningen). Mellemgulvet trækker sig sammen som i en lille krampe og dette kaldes for åndingsrefleksen. Musklen forsøger at udvide brystkassen og dermed tvinge luft ned i lungerne via det opståede vakuum. Åndingsrefleksen bliver hyppigere og kraftigere jo længere du holder vejret og jo mere kuldioxid der findes i blodet. Åndingsrefleksen stopper så snart du begynder at ånde igen og på blot nogle få åndedrag er ilten i lungerne oppe på 99-100 procents mætning. Blodet på vej ud i kroppen bliver mættet med ilt...
