DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Fusion – Vragleksikon #40
1 af 1

Fusion

Vragleksikon #40

Kattegat, 3 sømil nord for Gilleleje

”Det var en mørk og stormfuld nat”. Sådan starter mange billige spændingsromaner ofte, men i tilfældet med trawleren Fusions forlis, var det faktisk sandt.

Da både Danmark og Sverige har gamle traditioner for fiskeri, er det meget naturligt, at vi som dykkere har et pænt udvalg af vrag efter netop fiskerbåde. Langt størstedelen af fiskeflåden, var skibe med den traditionelle runde skrogform, bygget i træ.

Fusions første navn var Børma. Hun blev bygget i 1969 hos C. Andersens Skibs- og Bådebyggeri i Fåborg, byggenummer. 130-1969. Selvom hun var en fiskekutter af træ, var hun med sine næsten 100 ton et ganske stort skib. I midten af 70’erne skiftede kutteren ejer og blev omdøbt til Lebrian. Senere blev det solgt igen og blev denne gang omdøbt til Bejema af Svaneke. I midten af 80’erne blev hun købt af Niels Petersen, Gilleleje og fik endelig navnet Fusion. I 1992 solgte Niels Petersen kutteren til sin søn, Jens Petersen, der førte familieerhvervet videre.

Den 12. januar 1993 var Fusion på vej hjem til Gilleleje med en god fangst af sild fra Kattegat. Der var ca. 90 ton fisk i lasten. Det var en mørk og stormfuld nat…

læk Der var hård kuling fra sydvest, og Fusion huggede tungt i bølgerne. Klokken var omkring to, da der sprang læk i forskibet, og Fusion begyndte at tage vand ind. Hurtigt blev det klart, at med den tunge last og bølgerne, der var imod dem, var der intet at gøre. Skipper slog alarm via Lyngby Radio, og gik derefter sammen med de tre andre besætningsmedlemmer i redningsflåden.

Søværnets Operative Kommando sendte omgående en helikopter afsted mod ulykkesstedet, og kort efter modtog de melding om, at den svenske kutter Sara allerede var nået frem til den synkende trawler. Mandskabet på Sara forsøgte at få Fusions redningsflåde og mandskab ombord, men på grund af den hårde kuling lykkedes det ikke.

Fisker Kurt Gummesen stod på dækket af kutteren Gitte af Nexø. De havde lige fået hevet trawlet op da alarmen kom. Skipper kom og fortalte om nødsignaler fra en synkende kutter, og så fik de ellers travlt med at komme til ulykkesstedet.

Efter en lille smule søgen fandt de frem til Fusions redningsflåde, der drev rundt i det oprørte hav. Efter lokalisering af flåden, gik det ret hurtigt for Gittes mandskab at få den og de fire uheldige fiskere ombord. Faktisk blev redningsaktionen klaret så hurtigt, at Søværnets helikopter ikke nåede frem for at kunne deltage i aktionen.

rystet De fire forulykkede fiskere var naturligvis rystede efter oplevelsen, da de blev budt velkommen ombord af skipper Gummesen. Bortset fra lidt underafkøling var der tilsyneladende ikke noget galt med dem.

Gitte af Nexø satte kursen mod Gilleleje og der nåede de frem i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet