Great Barrier Reef
– sjældne glimt fra en døende verden
Jeg møder Pawel og min fotograf, marinbiolog Justin Gilligan, i det tropiske turistmekka i Cairns. Pawel har chartret båden Kalinda fra Townsville til en sejltur med filmoptagelser nordpå.
Skibet, der er under kommando af marinforsker Dave Stewart, er beregnet til klienter, der ønsker at udforske områder uden for de almindeligt dykkede dele af Great Barrier Reef. Med på denne ekspedition har Pawel inviteret nogle få betalende gæster.
Med proviant til et længere ophold væk fra civilisationen, efterlader vi ferieområderne i vores kølvand. Raine Island og Great Detached Reefs ligger temmelig afsides. Rent faktisk er dette område stadig meget lidt udforsket.
Officielt er disse rev en del af Great Barrier Reef (GBR). Økologisk er de noget ganske andet. Med deres position uden for kontinentalsoklen, hvor ekstremt dybt hav møder det relativt lave vand ved GBR, huser dette revsystem ikke kun GBRs relativt kystnære fauna, men også pelagiske arter, der normalt forbindes med atollerne i Koralhavet.
Forskere spekulerer på i hvor høj grad de kraftige tidevandsstrømme og det næringsrige vand, der vælder op fra dybet har betydning for den særlige økologi her. Uanset hvad sammenhængen er, så er resultatet nogle ret exceptionelle dykkeforhold.
Hajbastion
Vores første destination er Stapleton Island, hvor Pawel planlægger at fotografere suppeskildpadder, der græsser. Det er et par dages sejlads og mens vi krydser nordpå har han sit kamera og sin rebreather gjort klar på dykkedækket for alle eventualiteters skyld, som fx baitballs (en koncentreret stime af småfisk). Alting kan ske i dette farvand. For nylig sprang en stor kongemakrel op af havet og landede oven på bådens tag, 3,5 meter oppe. Gad vide hvad der jagede den?
Vi når frem til øen til et tidligt morgendyk. Pawels udstyr får en til at spørge om der er nogen krig i nærheden. Hans hellukkede oxygen-rebreather er et imponerende stykke militært isenkram. Den er ekstremt kompakt, sort og kamuflagefarvet, og skulle angiveligt have et mindre akustisk ekko end en fisk – meget bekvemt, når man skal fotografere vilde dyr.
Ulempen, naturligvis, er at han kun kan gå ned til 6 meter på grund af risikoen for iltforgiftning.
Pawels kameraudstyr er mindst lige så unikt. I et specialbygget hus af rustfrit stål og titan, har han et Sony HDCAM kamera beregnet til optagelse af spillefilm. Kraftige halogenlamper sidder monteret på lange arme ud til siderne, og for at have fuld kontrol under vandet er en BCD monteret på toppen. Det er den slags kamera, der får dig til at føle dig berømt, hvis det vender mod dig.
Rebreather eller ej, skildpadderne skal ikke nyde noget. Vi ser masser af dem fra båden, men så snart vi er i vandet, er de væk. Det er midt i deres æglægningssæson og en fest for rovdyr, så fra en havskildpaddes synspunkt kan alting, der ser stort og korpulent ud være en sulten tigerhaj.
De er særligt årvågne på lavt vand,...