Fra DYK nr. 06/2009
BiologiBiologi
Rødhajen er ikke særlig sky og dykkere kan komme helt tæt på den.
Vidste du, at norske fjorde er fulde af hajer? Hvert efterår møder heldige dykkere en knap en meter lang haj sovende på havets bund i Oslofjorden i Norge. Ikke just kæmpetorsken, men den småplettede rødhaj er alligevel et unikt møde.
Fakta
HAJ I NORGE
Allerstørst er brugden, som kan blive op til ti meter lang – den spiser heldigvis kun plankton. Mindst er sorthajen med sine knap 60 cm. Så er der sildehajen med sine frygtindgydende tænder og en længde på over tre meter, men heller ikke den er normalt farlig for mennesker. Grønlandshajen eller havkalen på op til seks meter er derimod altædende, men kommer ikke i konflikt med mennesker på grund af dybden, den lever på. Mindre hajer som småplettet rødhaj, ringhaj og pighaj er relativt almindelige i norske fjorde, og pighajen på lidt over en meter er den mest almindelige haj i Norge. Alle hajer er ekstremt sårbare over for fiskeri og påvirkning fra mennesker, fordi de formerer sig langsomt. Det gælder også de skandinaviske hajer.
Fakta
SMÅPRIKKET RØDHAJ
(Scyliorhinus canicula)
Småprikket rødhaj kan blive maksimalt en meter lang og omkring to kilo tung. Hajen findes også i Middelhavet, hvor den er mindre – maksimalt 60 cm. Den har to rygfinner og er normalt flødefarvet med mørke pletter på kroppen, men den kan også have hvide pletter. Hajen holder normalt til på mellem 10 og 120 meters dybde, men kan findes ned til 400 meter. Den kan observeres af dykkere på sandbund, ved koraller, samt på grus- og mudderbund på bare nogen få meters dybde. Småprikket rødhaj jager om natten, og lever af bløddyr og hvirvelløse dyr, små krebsdyr, småfisk og andre smådyr, som den kan få fat i.
Reproduktionen er oviparisk med et enkelt æg pr. æggeleder ad gangen. Ægkapslerne lægges i par hele året, men hovedsagelig mellem november og juli. Er man heldig, kan man også finde æg fra hajen, når man dykker. Hajen har små, skarpe tænder og efterhånden som de bliver slidt, falder de ud og bliver erstattet af nye, skarpe tænder fra næste tandrække, som ligger bagved og venter.
LÆS OGSÅ
MEST LÆSTE I DAG
Hajfeber i Norge
– ikke ligefrem dødens gab
Tekst og foto Lill Haugen
Mens mange dykkere trækker ind i varmen, når vintermørket sænker sig, er der nogen, som bliver endog endnu mere aktive end før. På Sjøstrand ved Oslo finder ekstra mange dykkere tørdragten frem om vinteren for at sænke kroppen ned i den kolde og ofte grumsede Oslofjord. Sjøstrand er normalt ikke et spændende sted at dykke, men hvad gør det, når det er her, man finder oslohajen eller småprikket rødhaj, der er det rigtige navn. Ordet haj giver ofte associationer i retning af tænder og blod, og ikke til en lille bruskfisk på størrelse med en to-kilos torsk. Den har store, smukke dybhavsøjne, som kigger søvnigt på dykkere, der nærmer sig. Hajfinnen er der, men den er lille, plettet og afrundet. Rovfisken er langt fra så frygtindgydende, som dens artsfæller, man husker med gru fra Jaws.
Mange typer haj
– Der findes hovedsageligt syv...
