Hajleksikon: Brugde

Brugden er verdens næststørste fisk, kun overgået af sin fætter, hvalhajen. Ligesom hvalhajen lever brugden af plankton. Denne store gråbrune haj ses ofte, når den æder oppe i overfladen og hver sommer forsøger primært britiske medier at piske en stemning op om, at der er set hvide hajer i det Nordvestlige Atlanterhav. Og godt nok minder brugdens rygfinne om en hvidhajs, men det er nok at se de store lameller, som er strakt ud, når hajen spiser, og dens tandløse mund for at se, at det er en brugde. Nu er den faktisk ikke helt tandløs. Et eksemplar på ni meter har cirka 1200 stk. tre eller fire millimeter store tænder.

Vi mangler meget grundlæggende viden om arten, såsom alder ved kønsmodenhed, længden af ​​graviditeten, og hvor mange unger den får pr. kuld. Ældre data antyder, at en hun kan få seks unger, som ved fødslen er omkring 1,5 til 2 meter lange! Unge brugder ser meget sjove ud. De ligner lidt en tegneseriefigur, der er svømmet ind i en dør. Næsen er spids og peger op, men den retter sig ud og bliver mere normal, når hajen bliver ældre.

I flere omgange er brugden blevet jaget med harpun for at få adgang til olien i den ekstremt store lever. Fiskeriet er dog normalt hurtigt kollapset, hvilket tyder på langsom reproduktion, og det har medført, at arten nu er mere sjælden og opført som «sårbar» (VU) på IUCNs globale rødliste. Den findes også CITES-listen, der begrænser handel med truede dyrearter mellem landene. Der foregår stadig fiskeri efter brugde nogle steder, men i dag er det hovedsageligt finnerne, der efterstræbes.

Brugden er en af ​​de få hajarter, der regelmæssigt springer højt op over vandet. Der findes rapporter om høje hop i faglitteraturen. Præcis hvilken funktion denne adfærd tjener, det ved man ikke. Det kan være kommunikation mellem individer, parringsadfærd eller et ønske om at slippe af med parasitter.

Vil du med relativ stor sikkerhed se brugder på nært hold, kan du rejse til Cornwall, Isle of Man eller til Skotlands vestkyst. Sæsonen begynder i april-maj i det sydlige og derefter flytter hajerne nord på om sommeren.

Lige nu foregår der flere spændende projekter, hvor man satellitmærker brugder for at finde ud af mere om, hvad de foretager sig om vinteren. Man troede længe, at de mistede alle deres gælletænder og lagde sig på havbunden for at overvintre. Men de ville hurtigt blive bytte for ådselsædere langs bunden, så den teori holder ikke. Nu ved vi, at de vandrer et godt stykke og går ned på dybere vand om vinteren hvor de de spiser plankton der lever der. De bevæger sig på så store dybde (900-1000 meter) og udskiftningen af gælletænder synes at finde sted kontinuerligt i løbet af året.