GEOGRAFI Pemba ligger i det Indiske Ocean, ca. 50 kilometer nord for Zanzibar ud for Tanzanias kyst. Sammen med den sydligste ø Mafia, danner Pemba og Zanzibar (eller Unguja, som er Zanzibars rigtige navn) The Spice Islands, der alle hører til Tanzania. Pembas areal er 980 km² og befolkningstallet menes at ligge på omkring 400.000. Øen er mere frodig end Zanzibar og der dyrkes især nelliker på over tre millioner træer. Pemba besøges sjældent af turister og er befolket af en blanding af folk med arabisk og afrikansk oprindelse. Hovedstaden hedder Chake Chake.
KLIMA OG SÆSON Pemba ligger på femte breddegrad syd for ækvator og klimaet er tropisk med regnsæson april mellem juni. Manta Resort er lukket i juni. Vandtemperaturen ligger nogenlunde konstant på 28-29 grader, men pludselige kolde strømme forekommer hyppigt.
REJSE Fra Europa til Dar es Salaam i Tanzania, derfra videre til Pemba via Zanzibar med et af flere lokale flyselskaber. I Dar es Salaam betaler man 50 USD for indrejsevisa, så medbring dollars i kontanter.
DYKNING Forholdsvis lettilgængelig dykning, bortset fra lidt uforudsigelige strømforhold. Alle dyk foregår fra speedbåd og de fleste ligger 10-20 minutters sejlads væk. Dykkercenteret på resortet drives af Oxygene – www.oxygenediving.com
MANTA RESORT Primært gearet mod honeymooners og safarigæster, der skal have et par dages afslapning før eller efter besøg på Serengeti eller Kilimanjaro. Resortet er børnevenligt og personalet er meget sympatisk og ganske effektivt. Der er gratis trådløst internet på resortet. Manta Resort har også en Wellness-afdeling og køkkenet er glimrende med afrikanske retter præget af krydderier som nelliker, kanel, kokos, kardemomme og chili.
www.themantaresort.com
EL 220 volt, men forsyningen kan være upålidelig. Der er en generator på resortet, der tager over, når øens strømforsyning sætter ud.
Nogen gange skal man lide lidt for det. Det kan næsten blive for nemt. Tag fx en sviptur til Rødehavet. Fem timer i en flyver og du er er der. Det er en anden historie med Pemba. Det har taget mig over et døgn at nå frem, og jeg har skiftet fly fire gange, men nu er jeg endelig ved målet. Næsten.
Fornemmelsen af at have rejst langt er sund, tror jeg. Man kan på en eller anden måde bedre mærke, at man er virkelig langt hjemmefra – ikke bare i fugleflugtslinje, men også i kulturel og geografisk forstand.
Selv om der ikke er stor tidsforskel, kan man alligevel godt få en slags psykologisk jetlag, hvis man kommer for hurtigt frem til en fremmed destination. Kroppen og sindet kan ikke helt følge med. Men på denne rejse, hvor jeg har haft en del ventetid mellem de enkelte ben, har jeg ligesom haft tid til at ”lande” og indhente mig selv.
Færden til Pemba er gået via London. Derfra med long haul-fly til Dar es Saalam. Kort transfer fra udenrigs- til indenrigsterminal med taxa. Et par timers venten i en udmærket kaffebar i en ellers dødssyg lufthavn. Og så med et lille propelfly til Zanzibar og et andet, endnu mindre fly, videre til den nordlige naboø...










