Det giver genlyd, da jeg stamper sneen af mine sko. En varmeblæser spreder sine behagelige vinde i et lokale, som er totalt proppet med historisk dykkeudstyr. Og det er her, blandt tungdykkerudrustning, miniubåde og gamle fenzyveste, at jeg har aftalt at mødes med Sveriges bedst kendte dykkelæge.
Hans Örnhagen gik godt nok på pension for to år siden, men det betyder langt fra, at han sidder derhjemme og triller tommelfingre. Ud over at besidde formandskabet i Svensk Dykerihistorisk Förening, der sammen med Statens Maritima Museer driver Dyktankhuset, er han forbundslæge i Svensk Sportsdykker Forbund, han uddanner læger og dykkere i dykkemedicin og arbejder på deltid med dykkemedicinsk rådgivning. Desuden går der en del tid med at søsætte et projekt med webbaseret ulykkesrapportering, der forventes at gå i luften til efteråret, hvis alt går vel.
Et problem, som hele dykkebranchen har kæmpet med, siden dykkesporten så dagens lys er, at man ikke ved i hvor stort omfang, der bliver dykket. Der findes tal på hvor mange, der tager certifikat hvert år, og hvor meget udstyr, der bliver solgt, men hvor mange, der rent faktisk...






