Hans Christian Andersen

Vandet har den der helt specielle farve, som de fleste dykkere gladelig rejser halvvejs rundt om jorden for at opleve. Den unikke, dybe marineblå nuance får forventningerne til at stige til uanede højder. Vi er rejst langt fra Danmark, og nu er tiden langt om længe kommet til det første dyk i Filippinerne.
Solen banker ned fra en skyfri himmel. Vi er i alt tolv dykkere på togtet, og vi er nu blevet fordelt i to små både. Ganske langsomt sejler vi mod det sted, hvor dykket skal starte.
Mindre end hundrede meter borte pryder en ægte bountyø horisonten med sine vajende palmer, hvide koralsand og glade mennesker. Den er som taget ud af en reklame for tropiske rejser, men øen her er skam virkelig nok. Pandan Island er hjem fra mange hundrede havskildpadder, som kommer for at lægge æg.
Tre-to-en. Dykket starter. Vi rejste fra Danmark i ekstremt dårligt vejr, hvilket måske er årsagen til, at de perfekte forhold under overfladen giver sanserne et ekstra kraftigt sus. Mindst 30 meter sigtbarhed, varmt vand, myriader af liv. Korallerne er helt upåvirkede. Mere kan man ikke ønske sig på en fredag morgen i februar.
Vi nyder synet af en kæmpe stime småfisk, som bevæger sig roligt og taktfast gennem vandet. Som lyn fra en klar himmel skyder pludselig en flok rovfisk igennem vandet og går til angreb. Stimen splitter lynhurtigt op og samles igen. Vi ser til imens stimen ændrer formation og angrebene fortsætter uden nåde. Det er på en gang fascinerende og råt, og det virker tusinde gange stærkere i virkeligheden, end det gør på TV.

Hold en padde
Efter en velfortjent frokost om bord, bliver vi sejlet ind på Pandan Island. Havskildpadderne bliver bl.a. tiltrukket af de store søgræsområder, som omgiver øen.
Når skildpaddernes æg klækker, står ungerne over for en farlig rejse. Langt de fleste overlever ikke det første døgn, da de enten bliver taget af fugle på vej i vandet eller af større fisk der venter i vandkanten. En lokal beboer på Pandan Island har på eget initiativ besluttet sig for at hjælpe ungerne til en sikrere rejse ud i havet. Han flytter skildpaddeungerne op i et gammelt badekar, hvor de får mulighed for at vokse sig lidt større og stærkere, inden de sendes ud på livets rejse. Han mener, at chancen for at overleve på den måde bliver øget fra 10 procent til ca. 50 procent. Vi går op og ser karret med de mange små skildpaddeunger, og de er helt uimodståelige.
Vi har lånt snorkeludstyr fra båden og iler ned til vandet for at hilse på ungernes forældre. Blot 25 meter fra stranden ser vi den første, store skygge glide hen over bunden. Det er en kæmpestor havskildpadde. Godmodigt græsser den på havbunden og tildeler os ikke meget opmærksomhed. En stime knaldgule fisk holder sig tæt til skildpadden og nyder den beskyttelse det giver. Det er et smukt syn, som vi tager os god tid til at nyde.

Kulturchok
Dagens sidste tur går til et lille...