www.europæiske.dk
www.gouda.dk
www.tryg.dk
www.daneurope.org
www.sportsdykker.dk
www.scandinavia.ihi.com
Der står du glad og forventningsfuld i lufthavnen og venter på din bagage. Rejsen har været planlagt i månedsvis, og nu mangler du bare dine tasker, så du kan komme i gang med at dykke. Bilen, der skal transportere dig videre til safaribåden, holder klar uden for lufthavnen. Det kunne ikke være bedre. Men så stopper bagagebåndet, og din dykketaske er stadig ikke dukket op … Hvad nu? Er hele ferien ødelagt?
Hvert år rejser utallige dykkere til udlandet for at få oplevelser under fjerne himmelstrøg, og i langt de fleste tilfælde går det hele som projekteret. Selv om alt er planlagt ned i mindste detalje for at undgå uforudsete hændelser, er der dog stadig meget, der kan gå galt. Har du gennemtænkt, om din forsikring dækker de uheld og problemer, du kan komme ud for? De fleste, der rejser, har deres normale indboforsikring med som eneste dækning, men er du sikker på, at den dækker, hvis uheldet skulle være ude? Måske vil din indboforsikring være tilstrækkelig i forbindelse med en almindelig charterrejser, men når det gælder dykning, er det vigtigt, at du undersøger, hvad du kan forvente af din forsikring. Det er der flere årsager til. Dykkere rejser ofte med dyr udrustning, og hvis du også fotograferer eller videofilmer, kan den samlede værdi på din bagage let...












