DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Skandinavien  Skandinavien
Hinsides Narvik – blandt spækhuggere og vrag
Foldvik er et perfekt udgangspunkt for dem, der gerne vil udforske vraget efter Dronning Maud.
Hinsides Narvik – blandt spækhuggere og vrag
En david med tilhørende spil på vraget af Dronning Maud.
Hinsides Narvik – blandt spækhuggere og vrag
En dykker glider over vraget af Elise Schulte og i det klare vand over dykkeren ser man Galten.
Hinsides Narvik – blandt spækhuggere og vrag
Disse teglsten dannede en gang i tiden en stor bageovn om bord på Dronning Maud.
Hinsides Narvik – blandt spækhuggere og vrag
Sent på efteråret kommer spækhuggerne ind i fjordene for at jage sild. Det er i denne periode, man har gode chancer for at stifte nærmere bekendtskab med disse jægere.

Hinsides Narvik

– blandt spækhuggere og vrag

Tekst John Liddiard Foto John Liddiard og Alex Dawson

For mange dykkere er det kun sommermånederne man forbinder med dykning i de nordiske lande.
Jo varmere, jo bedre lyder parolen. Er det varme, du er efter, er det til troperne, du skal rejse.
Men hvis du vil snorkle med spækhuggere og dykke på store og mageløse vrag, så er det Narvik, der gælder. Og det bedste tidspunkt er – nu...

Mens kaptajn Anders manøvrer Galten hen til vragbøjen, får jeg en følelse af deja-vu. Jeg har set denne kystlinje før. For over ti år siden kørte jeg langs kystvejen, dengang totalt uvidende om, at damperen Karmøy fra anden verdenskrig lå kun 100 meter fra kysten. Det var en tur i slutningen af maj, hvor vi camperede og sov i soveposer. Vi dykkede, når kystvejen var tilstrækkelig tæt på en interessant strækning. Med alle sine fjorde og øer har Norge fænomenalt mange af sådanne kyststrækninger. Ud for den nærmeste odde havde vi lavet et glimrende naturdyk, hvor en havkat forsøgte at æde min makkers octopus. Tænk, hvis jeg havde vist, at der lå et vrag så tæt på! Jeg havde faktisk kunnet dykke på vraget fra stranden.
Nu har vi valgt den letteste måde. Galten er en liveaboard med Narvik som hjemmehavn. Båden har to faste ruter. Vrag ved Narvik fokuserer på orlogsfartøjer og jernmalmsbåde, som gik ned i Narvik-området under krigen. På ruten Narvik og Harstad går turen lidt længere mod nord. I november lokker man også med muligheden for at se spækhuggere – og måske snorkle med dem. De drages til yderfjorderne af store sildestimer, som samles der for at lege.
Derfor har vi valgt at lave vores rejse i midten af november. Vi håber på at komme til at se spækhuggere og at dykke på vragene uden for Narviks umiddelbare nærhed. På 68º45’ nordlig bredde ligger Narvik et godt stykke nord for polarcirklen. I november er dagene korte og de bliver stadig kortere. Vores første dag til søs var bare fem timer og 11 minutter lang.
Båden afgik fra Narvik mens det endnu var mørkt. Et langt og tøvende morgengry overgik langsomt til dagslys. Solen stod op klokken 08:57 – men den blev ikke synlig, før den kom op over fjeldtoppene i syd ved 11-tiden om formiddagen.
Anders havde kommunikeret med andre hval-turister, og vi satte kurs mod en fjord, hvor der var blevet set spækhuggere et par dage tidligere. Alle dykkere var ude på dækket. Vi spejdede efter hvalerne, samtidigt med, at vi nød de snedækkede fjeldsider. Det spillede ingen rolle, hvor varmt vi klædte os på – den bidende kulde trængte lige gennem tøjret. Fra tid til anden måtte vi trække os tilbage under dækket for at varme os lidt.
Men der kom ingen spækhuggere inden for synsvidde. Ved frokost sad alle inden døre og forberedte sig på at dykke. Båden stævnede nord på mod Lødingen og vraget efter Karmøy.

Kolde fingre
Efter den tyske besættelse af Norge i april 1940 rekvirerede man det 2498-ton tunge fartøj Karmøy for at fragte last mellem Tyskland og Norge. Den 28. oktober 1944 blev hun sænket ud for Lødingen af Seafire- og Barracuda jagerfly fra det britiske hangarfartøj HMS Implacable. Hun lagde sig til hvile på sandbunden på 24 meters dybde.
Kommercielle bjærgningsfirmaer har senere optaget store dele af skroget rundt om lastrummet. Bjærgningen har efterladt vraget som tre opretstående og intakte dele, der rejser sig tæt på...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også